Annonce
Aabenraa

Vælgermøde i kulturhus: Politikere diskuterede klima, grænsekontrol og pension

Theis Kylling Hommeltoft i den ternede skjorte var blandt debattørerne i Nygadehuset. Foto: Jacob Schultz
Det er ikke hverdag, at der er proppet til sidste stol ved politiske debatmøder, men det skete tirsdag aften i Nygadehuset, hvor tonen generelt var skarp, men respektfuld.

Aabenraa: Selvom man ofte skulle tro, at samfundsdebatten er flyttet over på de sociale medier, så er den stadig livlig derude i den fysisk virkelige verden. Det må i hvert fald være konklusionen, hvis opbakningen i Aabenraa tirsdag aften kan bruges som et lille pejlemærke.

Omkring 70 borgere i en blanding af partisoldater og uafhængige vælgere havde i to timer inklusiv et par musikalske pauser blikket stift ret mod scenen, hvor 12 af de 13 opstillede partier til det snart kommende valg havde fundet en kandidat fra den sydlige storkreds.

Arrangementet var blevet stablet på benene af JV og ugeavisen i Aabenraa, og lokalredaktør Bjarne Bentsen påtog sig opgaven med at holde styr på debatten.

Nedenfor har vi gennemgået nogle af de enkelte partiers stærkeste budskaber i løbet af aftenen. De er listet op, som de stod på scenen fra venstre mod højre:

Annonce
Søren Haastrup, Alternativet

Søren Haastrup, Alternativet: Stop den stille død

- Vi er jo grønne og ønsker en klimalov med klimakrav, så den, der sviner, betaler. Dertil glemmer vi den stille død, da der dør arter hver dag. Gør vi ikke noget ved tabet af biodiversitet, ender det også som vores død. Så der skal gøres en hel masse.

På velfærdsområdet savner jeg langt mere fokus på, hvorfor der er behov for tidlig pension, altså hvorfor folk i stigende grad bliver psykisk og fysisk nedslidte. Det skal vi finde ud af, for alt andet er symptombehandling.

Rune Christiansen, De Radikale: Grænsekontrol er en tåbelighed

- Man kan altid komme over grænsen, hvis man gerne vil, og politiressourcerne kunne være brugt til reel tryghed i stedet for nede ved grænsen. Biler er primært blevet stoppet på grund af for meget læs på traileren eller for meget cola i bilen. Det er en tåbelighed, og politiet ved bedst selv.

Alle mennesker har krav på at blive behandlet ordentligt, og langt de fleste af dem, der bor i Danmark med udenlandsk baggrund, er ganske almindelige mennesker.

Det er ret sjovt at være med i politik, og jeg vil opfordre alle til at melde sig ind i et politisk parti.

Rune Christiansen, De Radikale:

Jan Rytkjær Callesen, Dansk Folkeparti: Grænsen skal forblive lukket

- Vi er ude af togfonden, for vi vil ikke bruge 15 milliarder kroner for at spare to minutter.

Grænsekontrollen bliver ved med at være der, så længe jeg har noget at bestemme, for den virker. Vi bruger 34 milliarder kroner hvert år på fejlslagen udlændingepolitik i Danmark, og grænsekontrollen vil være med til at få det tal ned.

Jan Rytkjær Callesen, Dansk Folkeparti

Henri Nissen, Kristendemokraterne: Vigtigt at skelne

- Vi risikerer hysteri, og at der går selvsving i klimadebatten uden så meget fornuft i det. For eksempel kan jeg huske fra min ungdom, at alle skulle være imod atomkraft, men havde vi haft det i dag, var vores luft måske renere.

Vi skal passe på ikke at blive for skrappe i indvandrerpolitikken, og det er vigtigt at skelne imellem flygtninge og migranter.

Henri Nissen, Kristendemokraterne

Mogens Dall, Venstre: Raske skal arbejde

- Man kan ikke styre menneskeheden via afgifter. Skal vi have en klimalov, bør vi også have en lov om, hvor pengene skal komme fra.

Dem, der er sunde og raske, skal arbejde og ikke spille golf hele dagen, for så bliver velfærdskagen for lille, men syge skal selvfølgelig have ret til at hvile sig. Vi løber hurtigere og hurtigere i hamsterhjulet, men det er også et personligt valg.

Der skal flere medarbejdere i Skat, for de henter deres egen løn hjem gange to.

Mogens Dall, Venstre

Nanna Bonde, SF: Jorden kalder

- CO2s negative indvirkning på kloden har vi vidst længe, og vi har så mange internationale forskere, som siger, at klimaforandringerne er menneskeskabte. Vi ved, der er meget, vi skal gøre, og investeringerne kan ikke vente, men hvorfor gør vi det så ikke? Kloden kalder og har gjort det længe.

Der er bred enighed om udflytning af arbejdspladser fra København, men der skal mere til i vores områder.

Jeg er født og opvokset i Tønder, som har et stort samarbejde henover grænsen, og selve grænsebevogtningen er et dårligt signal i vores samarbejde.

Nanna Bonde, SF

Anette Abildgaard Larsen, De Konservative: Reduktioner er hæslige

- Det er dejligt at blive rusket op af de unge på klimaområdet, for det trænger vi til.

Vi synes, det skal være muligt at trække sig tilbage tidligere, hvis der er behov for det. Men det er meget vanskeligt at vurdere, hvem der har behov, så det skal der ses nærmere på.

Mit ønske som nuværende kommunalpolitiker er at blive fri for tvungne reduktioner, for det er et hæsligt arbejde. Jeg ønsker større frihed til at bruge deres økonomisk råderum i kommunekasserne.

Anette Abildgaard Larsen, De Konservative

Claus Hansen, Liberal Alliance: Vækst en forudsætning for velfærd

- Vi skal bruge vores hoveder og forskning til, hvad der giver mening i forhold til klimaet. For vi kan ikke begyndte at hive alle fly ned fra himlen og sætte en prop i køerne.

I det øjeblik, der måtte komme styr på EU's ydre grænser, kan jeg ikke forstå, hvorfor vi skal bevare de indre. Vi ønsker fri bevægelighed i EU.

Vi skal have flere penge i kassen via vækst, så kagen bliver større, for først herefter kan der blive råd til mange af de ting, der bliver nævnt her i panelet.

Hvis rammerne for erhvervslivet er, som de skal være, så kommer resten til et område herunder børnefamilier.

Claus Hansen, Liberal Alliance

Jan Køpke Christensen, Nye Borgerlige: Stop for asyl

- Vi bør investere mere i de lande, hvor de sviner allermest til, og vi går ind for at købe kernekraft fra udlandet. Selvfølgelig skal der gøres noget ved klimaet, men det skal ikke være hysterisk, og angsten er ved at tage overhånd også hos vores børn.

Jeg ønsker ikke atomkraft i lille Danmark, og det er heller ikke nødvendigt, da de har det i lande omkring os, men det skal være lovligt at forske i.

De, der kommer hertil, skal være selvforsørgende, og vi ønsker reel grænsekontrol alle steder. Vi går ind for asylstop, men vi vil gerne hjælpe i nærområderne.

Jan Køpke Christensen, Nye Borgerlige

Theis Kylling Hommeltoft, Socialdemokratiet: Vil tale indvandrere op

Jeg går ind for en usynlig grænsekontrol, hvor politiet bruger hele Schengen til det, men vi skal selv lade politiet vurdere, hvad der giver mest mening for dem.

Det kan godt være, at ikke hele mit parti er enig med mig, men jeg går ind for, at Danmark igen skal tage imod kvoteflygtninge.

Jeg synes ikke, at vi skal tale vores indvandrere ned. For eksempler klarer tamilerne her i Aabenraa sig rigtigt godt.

Det skal være en ret at kunne trække sig tilbage tidligere end i dag, og så skal vi se på det forebyggende arbejde, så færrest mulige blive syge af at arbejde.

Theis Kylling Hommeltoft, Socialdemokratiet

Lene Dalsgaard, Enhedslisten: Regeringen gør for lidt

- Vi er det første parti i Danmark med en finansieret klimaplan, og vi er rigtig glad for, at det for alvor er kommet på dagsordenen.

Forskerne siger, at vi skal til at gøre noget nu, og regeringens skridt er på ingen måde nok. Om 10 år er det for sent at rette op på skaderne.

Udlændingepolitikken handler om menneskesyn, og integrationen går faktisk godt. Ingen vil bare tage æren for det.

Vores parti går ind for minimumsnormeringer og flere hænder i det offentlige, og det betyder, at de, der har mest, skal give mere.

Lene Dalsgaard, Enhedslisten

Torben Christoffersen, Partiet Klaus Riskær Pedersen: Ikke dem mod os

- Vi skal stå sammen i EU om vores mål og få resten af verden med. Jeg synes, vi skal komme med løsninger på tingene og ikke have dem mod os-retorik.

Vi foreslår et pointsystemet i forhold til tilbagetrækningsalder, og det er i hvert fald et problem, vi skal snakke om. Det skal være dem med de hårdeste liv, som skal gå fra først, mens andre ikke kan.

Når man er brændt sammen, skal man have en lægelig vurdering, få lov til at stoppe og få lov til at komme sig i stedet for at blive inde i systemet.

Partiet Klaus Riskær Pedersen, Torben Christoffersen
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Annonce