Annonce
Sydjylland

Livreddere i opråb efter blæsende uge i Syd- og Sønderjylland: Stop brug af oppustelige SUP-boards

Tag et kursus eller få en grundig introduktion, før du tager ud for første gang på et SUP-board, og sørg for at have svømmefærdighederne i orden, lyder gode råd fra kystlivredningschef, Anders Myrhøj. Foto: TrygFonden Kystlivredning
Det blæsende sommervejr har betydet travlhed på de syd- og sønderjyske strande. 140 gange har livreddere i uge 28 rykket ud for at advare badegæster om farlige situationer. Nu opfordres der til at stoppe brug af populære SUP-boards i vinden.
Annonce

Livredder: Selvom det sløje sommervejr for tiden ikke indbyder til solbadning i strandkanten og en dukkert i havet, har livredderne ved de syd- og sønderjyske strande haft travlt i den forgangne uge.

Den kraftige blæst har nemlig betydet, at de rød- og gulklædte livreddere har måttet rykke ud i vandet adskillige gange for at advare og afhjælpe farlige situationer i vinden.

Samlet set er det blevet til 18 førstehjælpsaktioner, 137 forebyggende indsatser og 987 oplysende indsatser i landsdelen i uge 28. Det viser aktionstallene fra TrygFonden Kystlivredning fra den 6. til den 12. juli.

Forebyggende indsatser kan være, når livredderne har været ude i vandet for at advare folk, der eksempelvis har taget en luftmadras, badedyr eller SUP-board med i vandet under blæsende vindforhold, hvor det kan være farligt. Det er sket 57 gange alene på Henne strand.

Aktioner på syd- og sønderjyske strande i uge 28

  • Lakolk: 0 livreddende aktioner, 6 førstehjælpsaktioner, 25 forebyggende aktioner og 122 oplysende indsatser
  • Rindby: 0 livreddende aktioner, 2 førstehjælpsaktioner, 24 forebyggende aktioner og 178 oplysende indsatser
  • Vejers: 0 livreddende aktioner, 2 førstehjælpsaktioner, 6 forebyggende aktioner og 85 oplysende indsatser
  • Henne: 0 livreddende aktioner, 2 førstehjælpsaktioner, 57 forebyggende aktioner og 202 oplysende indsatser
  • Hvidbjerg: 0 livreddende aktioner, 6 førstehjælpsaktioner, 25 forebyggende aktioner og 400 oplysende indsatse

Kilde: TrygFonden Kystlivredning

Førstehjælpsaktioner har der været flest af på Lakolk Strand på Rømø og på Hvidbjerg Stand.-  Her har livredderne begge steder været i aktion seks gange i ugens løb.

Annonce

Barn drev til havs

Livredderne oplever, at det stormfulde vejr gør, at strandgæsterne bruger stranden på en anden måde end normalt.

Mange kaster sig nemlig over den populære vandsport Stand Up Paddle (SUP), hvor man står på et langt surfbræt og padler sig frem.

Det er en dårlig idé at stå på oppustelige SUP-boards i fralandsvind, lyder det fra livreddere efter flere farlige episoder med de populære brætter i uge 28. Foto: TrygFonden Kystlivredning

Trenden har dog ført flere farlige situationer med sig i den forgangne uge.

Blandt andet måtte livreddere søndag komme en voksen og et barn på SUP-boards til undsætning. Fralandsvinden havde fået greb i dem og drevet dem over 200 meter ud fra kysten på Balka Strand på Bornholm. De lettere chokerede nødstedte blev dog bragt sikkert på land igen, oplyser TrygFonden Kystlivredning i en pressemeddelelse.

Annonce

Advarer mod "badedyr"

Flere lignende risikable situationer i uge 28 får nu livredderne til at advare mod brug af især oppustelige SUP-boards i fralandsvinden.

- Et oppustelig SUP-board agerer fuldstændig som et stort badedyr, når der er vind. Jeg tror, at de fleste ved, at det ikke er særlig smart at tage ud på en kæmpe oppustelig enhjørning i fralandsvind, men vi har oplevet, at både børn og voksne tager ud på oppustelige SUP-boards i fralandsvind, og i sidste uge måtte vi redde flere personer i land, udtaler Anders Myrhøj, kystlivredningschef i TrygFonden Kystlivredning i pressemeddelelsen.


Et oppustelig SUP-board agerer fuldstændig som et stort badedyr, når der er vind. Jeg tror, at de fleste ved, at det ikke er særlig smart at tage ud på en kæmpe oppustelig enhjørning i fralandsvind

Anders Myrhøj, kystlivredningschef i TrygFonden Kystlivredning


Han mener, at udlejere af SUP-boards bør være endnu mere opmærksomme på at informere lejere af de populære brætter om, at særligt den oppustelige slags ikke gør sig godt i vinden.

- Jeg vil også anbefale, at man tager et kursus eller får en grundig introduktion, inden man kaster sig over SUP for første gang, siger Anders Myrhøj.

Annonce

Husk vesten

Hos Søsportens Sikkerhedsråd glæder man sig over, at SUP har fanget danskernes interesse. Men sikkerheden skal være førsteprioritet, lyder det.

- I de seneste år har vi set, at danskerne er blevet helt vilde med SUP, og vi glæder os over danskernes lyst til at bruge vandet. Det er dog vigtigt, at sikkerheden er i top, når man skal på vandet. Her skal voksne og erfarne sejlere og SUP’ere gå forrest og vise, at man skal tage sikkerheden seriøst ved blandt andet at have vest på, siger Sten Emborg, specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd.

På landsplan har livredderne gennemført 5.808 indsatser i uge 28. I tre af tilfældene vurderes det, at personer var i livsfare.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Birthe Kjærs afgørende møde i 1968

Danmark

Sådan ruster vi EU til fremtiden

Nordtyskland

Risikerer fængsel: Tysk familiefar tog på McDonalds, selv om han vidste, han var smittet

Annonce