Annonce
Esbjerg

Livsfarlige bomber i kælderrum: Mobiltelefon afslører, at krysantemumbomber skulle videresælges

Så kraftige er krysantemumbomber: En bil blev sprængt i luftet med en af bombe på Nordfyn. Politiet konfiskerede dengang yderligere mellem 50 og 100 krysantemumbomber hos to anholdte personer. Foto: Claus Fisker, Scanpix Ritzau
22-årig med ulovligt fyrværkerilager med krysantemumbomber og kanonslag fik bestillinger fra købere på sin telefon.
Annonce

Esbjerg: En fyrværkerisælgers telefon førte til afsløringen af hans salg af ulovligt og livsfarligt nytårsskyts til købere i Danmark.

En ransagning i et boligkvarter i Esbjerg, der afslørede et lager med tre kraftige krysantemumbomber og et stort antal kanonsalg, gav samtidig politiet beviser på den ulovlige handel.

På den sigtede 22-årige esbjergensers mobiltelefon fandt betjentene beviser for, at han har købt bomber og kanonslag i udlandet. Og at han har er solgt fyrværkeri videre til købere i Danmark.

Politiet kan ikke på nuværende tidspunkt opgøre, hvor store mængder ulovligt fyrværkeri, der er solgt - hverken i antal eller vægt.

Der er i øjeblikket ikke noget, der indikerer, at der har været tale om organiseret salg fra adressen i Ådalsvænget, oplyser politikommissær Henrik Berg.

Ved en ransagning onsdag fandt politiet det ulovlige fyrværkerilager i en kælder. Og ransagning af kælderens ejers telefon viste sig at indeholde beskeder eller mails med bestillinger på fyrværkeri.

Det er almindeligt kendt, at ulovligt fyrværkeri kun er få klik væk på Facebook-sider og hos udenlandske netbutikker, der tilbyder ulovligt fyrværkeri leveret til døren. Andet fyrværkeri sælges ved ulovligt garage- og kældersalg fra hemmelige adresser i Danmark.

Ulovligt salg af hash og skunk er typisk også organiseret via sms-beskeder i kodesprog.

De beslaglagte krysantemumbomber, som blev fundet af politiet i Esbjerg, skulle formentlig sælges videre. Det fremgår af en gennemgang af den sigtede 22-årige esbjergensers computer. Arkivfoto: JV
Annonce

Ond stemning

Det voldsomme og ulovlige nytårsskyts fundet ved ransagningen i Esbjerg var så kraftigt, at militærets sprængstofeksperter måtte fjerne fyrværkeriet fra kælderrummet. Krysantemumbomberne var såkaldte fire tommers bomber, hvilken betyder, at bomberne har en diameter på godt 10 centimeter.

- Det er bomber, som kan gøre rigtig ondt. Hvis bomberne går af, kan det slå en mand ihjel. Der dør folk af disse bomber hvert år, fortalte Henrik Berg, politikommissær ved lokalpolitiet i Esbjerg, efter det opsigtsvækkende fund.

Der venter den 22-årige en større bøde for overtrædelse af fyrværkeriloven og for fornærmelig tiltale af betjentene, da der under ransagningen opstod en "ond stemning", hvor den sigtede overfusede betjentene.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce