Annonce
Billund

Livsstilsbutikken Hapa træt af falske rygter: - Vi lukker skam ikke

Charlotte Østergaard byder fortsat velkommen hos Hapa. Butikken er ikke ved at lukke, selvom gården, butikken er til leje i, er til salg. Foto: Martin Ravn

Gården er til salg, men butikken Hapa, der holder til leje i den ene længe, er slet ikke ved at lukke. Sådan lyder det fra medindehaver Charlotte Østergaard, som er træt af rygterne om lukning.

Annonce

Grindsted: Rygterne om, at Hapa er ved at lukke, er stærkt overdrevne.

Sådan lyder det fra Charlotte Østergaard, der sammen med Lene Sønderby Knudsen ejer delikatesse- og livsstilsbutikken på Morsbøl Skolevej i Grindsteds vestlige ende.

Baggrunden for rygterne er, at gården, som Hapa er til leje i, er til salg.

Det har gården sådan set været i en længere årrække. Ifølge Charlotte Østergaard kom der dog før sommeren nye "til salg"-skilte op, hvilket der ikke har været i lang tid. Det har betydet, at hun i den seneste tid fra både kunder og samarbejdspartnere er blevet mødt af mange kommentarer om, at det er ærgerligt, at butikken lukker. Derfor vil hun gerne mane rygterne til jorden en gang for alle.

- Det har været tydeligt at mærke, at "til salg"-skiltene er kommet op, og det er ærgerligt, for rygterne har ikke noget på sig, siger Charlotte Østergaard.

Det er ærgerligt, for rygterne har ikke noget på sig.

Charlotte Østergaard, medindehaver af Hapa
Annonce

Lang lejekontrakt

Gården har været til salg ved forskellige ejendomsmæglere. Lige nu er den til salg ved Nybolig Erhverv Esbjerg for en kontantpris på 5.995.000 kroner. For de penge får man cirka 800 kvadratmeter erhvervsareal i de ombyggede staldbygninger og cirka 240 kvadratmeter boligareal.

Hapa har lejet sig ind i den ene længe i de gamle staldbygninger, hvorfra butikken sælger tøj, delikatesser og interiør til hjemmet. Et salg får dog ikke betydning for butikken på den korte bane.

- Vi har en lang lejekontrakt, som bliver videreført ved salg. Hvis gården bliver solgt, håber vi, at de nye ejere også vil udleje til os på længere sigt, men under alle omstændigheder er vi ikke ved at lukke, siger Charlotte Østergaard.

Sælgerne af gården er de tidligere ejere af Hapa, Lili og Gunnar Schmidt Hansen. Navnet Hapa stammer netop fra Gunnar Schmidt Hansens tidlige karriere, hvor han arbejdede sammen med en grossist Palmelund. Hansen og Palmelund blev til Hapa - et navn som Lili Hansen brugte, da hun tilbage i 2003 åbnede forretningen på Morsbøl Skolevej.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt For abonnenter

Tre bilulykker og fald ned ad trapper: Kontroversiel kiropraktor hjalp Anette og Jonas til tålelige liv

Annonce