HVIDE SANDE: En god handel til gavn for både køber og sælger har i 26 år været det primære hos GN Termolux i Hvide Sande. Det er sådan Gunnar Nielsen og Jacob Frandsen ser på den netop gennemførte virksomhedshandel.
Gunnar Nielsen er ifølge en pressemeddelelse fra virksomheden tilfreds med salget af sit livsværk til Jacob Frandsen, der viderefører virksomheden under samme navn og med sammen adresse i Hvide Sande.
GN Termolux er primært en gavegrossistvirksomhed, der med Gunnar Nielsen ved roret har opbygget en omfattende base af leverandører af velkendte varemærker, som eksempelvis Royal Copenhagen, Stelton, Rosendahl og Georg Jensen.
Produkterne sælges udelukkende til danske virksomheder som gaver til medarbejdere og forretningsforbindelser i forbindelse med jul, jubilæer og andre begivenheder.
Desuden har GN Termolux en lang række firmaprofilvare på programmet. GN Termoluxtæller fem erfarne medarbejdere.
Jacob Frandsen, ny ejer af GN TermoluxJeg har aftalt med Gunner Nielsen, at han fortsætter som direktør året ud, så jeg får mulighed for at sætte mig grundigt ind i forretningen.
På adressen i Hvide Sande råder GN Termolux ikke bare over showroom, men også lager- og maskiner til eksempelvis brænding af glas.
Med ejerskiftet ser Gunnar Nielsen og Jacob Frandsen en række muligheder i, at videreføre den eksisterende forretning kombineret med nye digitale løsninger.
Jacob Frandsen overtog ejerskabet i maj, men sluttede sig først til holdet i løbet juli på grund af kontraktlige forpligtelser.
- Jeg har aftalt med Gunner Nielsen, at han fortsætter som direktør året ud, så jeg får mulighed for at sætte mig grundigt ind i forretningen, siger Jacob Frandsen.