Annonce
forside

Loddenhøj er stedet for en jollehavn

Læserbrev: Kære Erik Uldall Hansen (S).

Jeg forsøger ikke at skyde dit læserbrev ned, jeg siger bare, du skyder ved siden af.

Jeg er sikker på, at mine fakta er lige så gode som dine, måske bedre, da jeg taler for de mange, der er for en Jollehavn, og hvad det indebærer.

Med hensyn til aflejring af sand efter molen, er jeg ikke "sikker". Nej, hele vores debat er ikke sikker. Det vil først vise sig, når jollehavnen er der, hvem der er mest sikker.

Jeg har bare i ca. 70 år nydt og brugt stranden ved Loddenhøj og Barsølanding, flere gange ugentligt, og fulgt de forandringer, strøm og vind forårsager. Du siger, at visualiseringerne er misvisende, det er eksperter, der har lavet dem.

Du vil ikke bestride og uden at vide det med sikkerhed, skriver du. Synes du så ikke, at mine fakta er mindst lige så gode som dine. Den gode badestrand ved Barsølanding øst for stenmolen er altid fyldt med badegæster, eftermiddag og aften, om sommeren.

Jeg nævner det i indlægget for at illustrere, hvad en mole kan gøre ved stranden. Nej, det er ved Loddenhøj, Jollehavnen skal ligge!

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce