Annonce
Vejen

Lodsejer lægger sag an mod kommunen: - Politikerne er fuldstændig ligeglade

Huset ryster, når bilerne - især lastbilerne - drøner forbi Grindstedvej 11 nord for Holsted. Ejer Poul Louager har et vandglas stående i vinduet og kan tydeligt registere vibrationerne. Han har inviteret byrådsmedlemmerne på besøg, men ingen har vist interesse for hans kamp. Foto: Steen Rasmussen
Poul Louager, Grindstedvej 11 nord for Holsted, vil have Vejen Kommunen til at eksproprieret sin ejendom og har nu lagt sag an ved retten i Esbjerg. Kommunen afviser kravet og har hyret en ekstern advokat.

HOLSTED: Knapt nok er Vejen Kommune sluppet af med striden om Skovgårdsvej, før en ny retssag nu presser sig på. Ejer af Grindstedvej 11 nord for Holsted, Poul Louager, har opgivet ethvert håb om en mindelig løsning med byrådet og har nu stævnet kommunen ved retten i Esbjerg.

Lodsejerens advokat arbejder på de sidste detaljer i stævningen, og Louager forventer, at sagen kommer for retten i løbet af 2020.

- For et år siden inviterede jeg alle byrådsmedlemmer til at komme ud og se, hvordan den tunge trafik, som døgnet rundt drøner forbi mit hus, får det hele til at ryste og får væggene til at slå revner, men ingen har reageret. De er da totalt ligeglade.

- Jeg har derfor stævnet kommunen, fordi der er flere ting, som man efter min mening ikke har taget højde for før, under og efter vejudvidelsen. Vejen og trafikken er kommet for tæt på mit hus, og nu er tålegrænsen overskredet, så nu må vi se i retten, om det, kommunen har bestemt, er ret og rimeligt.

Annonce
For et år siden inviterede jeg alle byrådsmedlemmer til at komme ud og se, hvordan den tunge trafik, som døgnet rundt drøner forbi mit hus, får det hele til at ryste og får væggene til at slå revner, men ingen har reageret. De er da totalt ligeglade.

Poul Louager

Ret og rimeligt

Poul Louager mener, kommunen mindst kunne have valgt mellem to løsninger, hvis man havde villet høre på ham. Enten kunne kommunen have eksproprieret hans ejendom, eller også kunne man have valgt at flytte vejen nogle få meter mod øst, så bilerne ikke var kommet tættere på hans hus. Kommunen afviste begge løsninger.

- Men jeg er stadig klar til en mindelig løsning, hvis kommunen vil overtage mit hus, som nu er den eneste mulighed. Man kan jo ikke længere begynde at flytte vejen. Jeg er helt sikker på, at havde en borgmester eller en anden af de høje herrer boet her, så havde huset for længst været rykket ned.

I august bad Vejen Kommune om et møde, men mødte ikke op med et tilbud, der bare tilnærmelsesvis imødekom Poul Louagers krav.

Udvalgsformand Vagn Sørensen siger, at kommunen naturligvis ikke er ligeglade med borgerne, men at kommunen har overholdt alle spilleregler i sagen om Grindstedvej 11. Det har både Taksationskommissionen og Overtaksationskommissionen fastslået.

Kommunen har hyret en ekstern advokat til at føre sagen. Tror du ikke, det kan ende med at blive dyrere, end det ville have kostet at købe ejendommen?

- For det første har kommunen ikke selv en jurist, der kan køre sagen, så vi er nødt til at hyre en advokat udefra. Om det bliver dyrere, tror jeg ikke, men det er sådan, systemet fungerer. Vi har nogle regler, vi skal følge, og det er jo lodsejerens valg, at sagen nu er havnet i retten, siger Vagn Sørensen.

Grindstedvej 11, Holsted. Foto: Steen Rasmussen
Grindstedvej 11, Holsted. Foto: Steen Rasmussen
Grindstedvej 11, Holsted. Foto: Steen Rasmussen
Grindstedvej 11, Holsted. Foto: Steen Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Labrador på udflugt: Hvem savner Elvis

Annonce