Annonce
Aabenraa

Lokal direktør træder til for at hjælpe håndboldkvinder

Matador er ikke forretningsmanden Frank Wallers eneste passion. Han har også altid elsket sport, så han skulle ikke bruge lang betænkningstid til at sige ja til en bestyrelsespost i SønderjyskE Damehåndbold. Arkivfoto: Claus Thorsted
Bering Time-direktør og Kreditbankens marketingschef er nye i SønderjyskE Damehåndbolds bestyrelse. Formand har store forventninger til sit nye hold.

Aabenraa: Frank Waller har bevist, at han er god til at sælge is.

For få uger siden kom det frem, at den tidligere medejer af Hjem-IS var blevet økonomidirektør for den lokale ur- og smykkesucces Bering Time.

Nu har den 50-årige forretningsmand fra Aabenraa så også sagt ja til at være med til at forsøge at give SønderjyskE's håndboldkvinder det løft, der skal til for - efter endnu et mislykkes forsøg - at skifte 1. division ud med en plads i ligaen. Sammen med Kreditbankens produkt- og marketingschef, Tom Lauritzen, er Frank Waller med i den nye bestyrelse, der første gang træder sammen her 23. maj.

Annonce

En skidt afslutning

  • SønderjyskE's håndboldkvinder fik en helt igennem skidt afslutning på sæsonen. Torsdag aften havde de ellers muligheden for at få en smule oprejsning efter den skuffende indsats i ligakvalifikationsspillet, hvor de røg ud til Bjerringbro FH.
  • I Aarhus kunne de spille sig videre i årets pokalturnering med en sejr over AGF, der netop er rykket ud af 1. division, men sønderjydernes tabte 25-24 i sidste sekund.
  • - Skuffelsen fra kvalifikationskampene var ikke ude af kroppen på spillerne, så de spillede helt uden tro på det, lød det fra cheftræner Olivera Kecman, der på den baggrund er glad for nu endelig at kunne lukke sæsonen og begynde at se fremad.
  • Kampen i Aarhus var afskedskamp for tre af spillerne: Claudia Rompen, Ricka Gindrup og Emma Kiellberg.

Tæring efter næring

- Jeg har altid elsket sport, og jeg er tit ude at se håndbold. Jeg synes, man skal bakke op, når der er sport på højt niveau i Aabenraa. Det gælder også badminton og volleyball, siger den lokale forretningsmand, der glæder sig til at komme ind og se, hvordan arbejdet er i kulissen i sportens verden.

- Det har jeg ikke prøvet før, så det bliver spændende. Jeg regner med, at jeg kan bidrage med noget overordnet strategiarbejde og komme med input til markedsføring, siger han om sin nye rolle, som han ikke skulle bruge ret lang betænkningstid for at sige ja til.

- Jeg kan gode lide SønderjyskE's værdier med, at man sætter tæring efter næring. Så må vi se, om vi kan sætte lidt mere næring på, så vi lige kan komme det sidste stykke, siger Frank Waller.

To pladser var ledige

Formanden for SønderjyskE Damehåndbold, Hans Henrik Damgaard, har også høje forventninger til sine to nye medspillere i bestyrelsen.

- Jeg er glad og stolt over, at det er lykkedes at få dem med. Det er godt at få friske øjne og ny energi ind. Selv om jeg ikke har nogen planer om selv at gå fra endnu, skal fremtiden også afsikres, og det er vigtigt, at vi får nogle med med et vist netværk, forklarer Hans Henrik Damgaard.

SønderjyskE Damehåndbold har i lang tid haft en plads i bestyrelsen stående åben, men den anden plads blev ledig, da det mangeårige medlem Per Hussmann fratrådte i midten af november i fjor.

Ud over formanden og de to nye medlemmer består damehåndbold-bestyrelsen af SønderjyskE-direktør Klaus Rasmussen, Erik Juhl Skov, Sandra Schultz og suppleanterne Per Skovgaard Nyemann-Nielsen og Claus Guldager.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Sydjylland For abonnenter

26,5 milliarder fordelt til sundhed, forurening og trafik: Sådan påvirker regionens budget dig

Annonce