Annonce
Danmark

Folketingskandidat har droppet EU-stof under valgkamp: Der er ikke stemmer i det

Udenrigsstof er på Malte Larsens (S) minusliste i løbet af valgkampen. Stoffet kan ikke i tilstrækkelig grad vinkles på Randers og omegn, hvor han håber at blive valg, siger han. Arkivfoto: Annelene Petersen
Den lokale folketingskandidat Malte Larsen (S) fra Østjylland har droppet EU-stof i sin valgkamp, fordi der ikke er stemmer i det. EU er generelt ikke det mest eftertragtede stofområde på Christiansborg, vurderer det mangeårige folketingsmedlem og kandidat til Europa-Parlamentet Søren Gade (V).

Valgkamp: Som medier ved vi, at EU-stof er vigtigt. Men vi ved også, at det ikke er en læsermagnet, og derfor skriver vi måske ikke helt så meget om det, som vi burde.

Præcis det samme gør sig gældende for socialdemokraternes Malte Larsen. Han har været midlertidigt folketingsmedlem for partiet i Østjyllands Storkreds fra januar 2019 til maj, hvor han blandt andet har siddet i Europaudvalget. Her er han ikke dukket op til et eneste udvalgsmøde, viser avisen Danmarks gennemgang af samtlige mødereferater siden 1. januar 2018.

Han indrømmer, at det skyldes, at han har fuldt fokus på sin egen valgkamp. Ved seneste folketingsvalg i 2015 blev døren smækket lige for næsen af ham, idet socialdemokraterne fik syv mandater i Østjyllands Storkreds, og han selv endte som nummer otte.

- Jeg bruger al min energi på at blive valgt. Udenrigsstof er på min minusliste, for det har ikke kunnet give en eneste Randers-vinkel, siger Malte Larsen og fortæller, at han i stedet har haft fokus på sager, der kan vinkles på Randers og omegn, hvor han håber at blive valgt. Det gælder eksempelvis emner som landdistrikter, nedlæggelser af uddannelser og besparelser på offentlig transport.

Annonce

Du ikke bliver valgt på at føre EU-politik. Det er ikke det, der afgør valget, når først det hele kommer til at handle om udlændinge og pension.

Søren Gade (V), folketingsmedlem og kandidat til EU-valget

EU-stof nedprioriteres

Det mangeårige folketingsmedlem og forhenværende forsvarsminister Søren Gade (V) vurderer, at EU-stoffet generelt ikke er det mest eftertragtede på Christiansborg. Lige nu kæmper han om en plads i Europa-Parlamentet, og så fylder EU selvsagt en del. Men det er altså langtfra tilfældet hos ikke bare Malte Larsen, men en række af hans kolleger, der parallelt med ham fører valgkamp til Folketinget.

- Folketingspolitikere anerkender betydningen af EU. Men én ting er det, man siger med munden, end anden ting er det, man ved i hjernen: Du ikke bliver valgt på at føre EU-politik. Det er ikke det, der afgør valget, når først det hele kommer til at handle om udlændinge og pension, siger han.

Selv har Søren Gade som nuværende medlem af Europaudvalget kun været til et enkelt udvalgsmøde. Han mener, at man bør overveje at lægge EU-politikken ud i de enkelte fagudvalg, fordi de fleste områder enten er direkte eller inddirekte er påvirket af det, der foregår i EU.

- Ved at flytte det ud kan man måske få en større interesse, fordi man får det ind som en mere naturlig del af Folketingets arbejde. Alle vil sige, at de gerne vil være med til at fylde noget mere, men det er så utrolig svært.

Ifølge Søren Gade ligger der også en helt lavpraktisk forklaring på, at EU-stoffet i Folketinget ikke nødvendigvis har karakter af fluepapir.

- Møderne ligger typisk sent fredag. Mange vil gerne hjem til spisetid. Omvendt er der mange rejser, og det er forbundet med prestige, fordi man er med til at give ministeren et mandat.

Hamrende effektivt

Malte Larsen understreger, at han generelt er åben over for at beskæftige sig med EU.

- Jeg ville ikke være afvisende over for at være formand for Europaudvalget eller have det som ordførerskab i partiet. Et ordførerskab giver synlighed, og det er vi altid interesserede i, siger han.

En række medlemmer af Europaudvalget, som avisen Danmark har talt med, afviser, at Europaudvalget ikke er eftertragtet på Christiansborg. De påpeger dog, at det er meget tungt stof, som tager meget tid.

- En plads i Europaudvalget er ikke noget, jeg vil undgå. Tværtimod mener jeg at have alle forudsætninger for at bidrage med input konstruktivt. Det er alene et planlægnings- og tidsmæssigt spørgsmål, lyder det eksempelvis fra Mette Reissmann (S), mens Dansk Folkepartis Karina Due erkender, at det måske ikke er "det mest sexede udvalg"

- Men det er absolut et af de vigtigste, siger hun.

Folketingets Europaudvalg

  • Folketinget har en række udvalg med hver sit arbejdsområde. Det være sig eksempelvis sundhed og uddannelse.
  • Udvalgene forbereder de beslutninger, som Folketinget træffer i folketingssalen.
  • Europaudvalget er det eneste udvalg, som offentligheden kan følge live på nettet, og som fører åbne referater.
  • Det skyldes, at det adskiller sig fra de andre udvalg på en række punkter.
  • Europaudvalgets hovedopgave er at kontrollere den danske regerings EU-politik.
  • Det betyder, at Europaudvalget diskuterer EU-sager og giver forhandlingsmandat til de danske ministre, når de skal forhandle på Danmarks
    vegne i EU’s Ministerråd i Bruxelles.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce