Annonce
Navne

Lokal forfatter udgiver børnebog

Estrid Dyekjær havde en ambition om at få sin forfatterdebut, inden hun fyldte 40 år. Det nåede den 39-årige forfatter lige akkurat med bogen ”To liv”, der udkom i marts. Nu følger hun trop med en børneroman. Pressefoto

Esbjerg: Efter den anmelderroste debut ”To Liv” følger den nyslåede forfatter Estrid Dyekjær trop med endnu en roman. Denne gang er det dog til et yngre publikum.

Estrid Dyekjær er født i Esbjerg og mistede i en ung alder sin far, og hun vil nu med børneromanen ”Det Røde Lyn” have børn og unge til at snakke åbent om døden i klasseværelserne og over middagsbordene.

- Når lynet slår ned, og sorgen rammer enten barnet selv eller sidemanden i skolen, er børnene dårligt rustede til at håndtere det. Alle er så vant til, at døden ikke er noget, man spørger om. Det er som et handicap, fortæller forfatteren.

I Det Røde Lyn mister 12-årige Vera sin far midt i en allerede forvirrende tid med mange nye følelser, en kommende konfirmation og en bror, der pludselig kun vil spille computer. Efter farens død oplever Vera, at klassekammeraterne trækker sig væk fra hende, fordi de ikke ved, hvad de skal sige til hende. Det er en oplevelse, forfatteren har hentet fra sin egen barndom.

Det er Estrid Dyekjærs mål, at romanen kan medvirke til at ikke kun klassekammerater, men også lærere og forældre bliver bedre rustet til at håndtere og spørge ind til sorgen, hvis et barn har oplevet at miste.

”Det Røde Lyn” udkommer på Byens Forlag den 30. august.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce