Annonce
forside

Lokal indsamling - med stort udbytte

Affald.

Læserbrev: Søndag tog jeg trillebøren med på min daglige gåtur, og med blikket rettet mod rabat og grøft og en ekstra indsats blev alt affald samlet op i trillebøren - som blev fyldt til randen på en ikke særlig lang tur!

Man kan jo så passende gå og filosofere lidt over hvor al den affald kommer fra, og hvorfor det havner, hvor det gør?

Det kommer jo nok helt sikkert fra de trafikanter, der færdes på vejen

Især øl- og sodavandsdåser var der mange af og man kan jo undre sig over, hvad det er, der gør, at når en dåseøl skifter status til en øldåse, så er der øjensynligt ikke længere plads til den i bilen, og så må den ud!

Kan de flyve ud af vinduet af sig selv? Næppe. Bliver de smidt ud, fordi man ikke aner, hvad man ellers skal gøre af dem? Det er en mulighed. Bliver de smidt ud, fordi andre helst ikke skal finde tomme øldåser i bilen? En sandsynlig mulighed. Kan det være opstået som en dårlig vane helt fra barnsben, hvor man har siddet på bagsædet og set de voksne kaste affald ud af vinduet? Så taler vi jo om dårlig opdragelse. Mon det er, fordi nogen synes, det pynter i naturen? Det nægter jeg at tro på.

Der var også mange andre ting, som man kan undre sig over, hvorfor det absolut skal verfes ud i rabatten: Slikpapirsposer, cigaretemballage, McDonalds-emballage - ja, selv en pakke "boller i karry" havde man åbenbart fortrudt, man havde købt!

Jeg har endnu aldrig mødt en person, som vedgår, at man har for vane at kaste affald i naturen. Alle synes, det er noget svineri, som man aldrig kunne finde på selv. Så også med det in mente kan det undre, hvor pokker det hele kommer fra?

Så helt enkelt: Skal vi så ikke bare vedtage, at i så dejligt et land som Danmark med oplyste og ansvarlige indbyggere, så er det fremover bare "yt" og "no-go" at smide affald i naturen? Der er så mange andre måder, at skaffe sig af med det på, så der ikke rigtig nogen gode undskyldninger længere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce