Annonce
forside

Lokal it-direktør undrer sig over Esbjergs nye mega-datacenter

Det kommende mega-datacenter i Esbjerg bliver en relativ lille arbejdsplads, mener lokal it-direktør. Foto:Yilmaz Polat

Det kommende mega-datacenter i Esbjerg bliver en relativ lille arbejdsplads, men ifølge en direktør i en lokal it-virksomhed kan byen håbe på en såkaldt "automobilhandler-effekt".

Esbjerg: Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) har sagt, at Esbjerg i fremtiden kan blive Nordens helt store internet-knudepunkt, som i løbet af 10-15 år vurderes at kunne skabe tusindvis af nye datarelaterede arbejdspladser.

Første synlige bevis vil være det planlagte datacenter mellem Esbjergmotorvejen og Andrup på 250.000 kvadratmeter, svarende til cirka 35 fodboldbaner under tag, men hvis man spørger Claus Kvist, administrerende direktør hos Mentor IT, er der meget langt til de tusindvis af nye job.

Til mediet Computerworld siger han, at det kommende mega-datacenter i Esbjerg bliver en fed forretning for entreprenørvirksomhederne, men for den lokale it-branche bliver effekten formentlig begrænset.

- Når det nye datacenter først er blevet opført, er det sandsynligvis en arbejdsplads med omkring 40 ansatte, og det bliver måske i virkeligheden en mindre arbejdsplads end Mentor IT, siger Claus Kvist, som selv driver to datacentre, til Computerworld.

Annonce

Sagen kort

Esbjerg Kommune er blevet kontaktet af en udenlandsk virksomhed, som vil opføre et datacenter med datahaller, samt supportfaciliteter og indrettet med interne veje og parkering med videre og forskellige teknikbygninger og teknisk udstyr. Det er planen, at datacentret anlægges i flere etaper hen over en årrække.

Det aktuelle projekt, som benævnes "Ember" omfatter cirka 250.000 kvadratmeter bebygget areal fordelt på 200.000 kvadratmeter datahaller og 50.000 kvadratmeter administrations-, logistik- og servicebygninger, samt herudover en eller to højspændingsstationer, hver med et areal på cirka 30.000 kvadratmeter og nødstrømsanlæg med et samlet areal på cirka 6.500 kvadratmeter.

I forbindelse med etablering af datacentret i det 2,5 millioner kvadratmeter store område planlægger Esbjerg Kommune at lukke vejen Nordskrænten for bilister.

Kigger til Holland

Den lokale it-direktør siger dog samtidig, at han håber, at Esbjerg med et nyt stort datacenter kan udvikle sig til et såkaldt videnshub indenfor data- og infrastruktur.

- Vi kan jo håbe, at vi får det man kalder automobilhandler-effekten, hvor datacentrene klumper sig i nærheden af hinanden på samme måde, som man ofte ser med automobilhandlere, siger han til Computerworld og peger på, at han håber, at man i Esbjerg kan opnå samme effekt, som den man har set i Holland, hvor mange virksomheder har valgt at placere deres datacentre.

Netop Holland og området omkring Amsterdam har været et forbillede for Esbjerg Erhvervsudvikling. Her er der opstået en stor klynge af såkaldte colocation-datacentre, som typisk er netværksneutrale datacentre, der er mindre end Apple, Google og Facebooks hyperscale-centre.

I Amsterdam-området er der i løbet af årene skabt tusindvis af direkte og afledte arbejdspladser, og det er netop den hollandske udvikling, som Esbjerg Erhvervsudvikling og borgmester Frost Rasmussen håber vil følge med det såkaldte Havfruekabel fra den amerikanske østkyst, som går i land ved Esbjerg.

- De nye transatlantiske fiberforbindelser kan blive Esbjergs næste erhvervseventyr, fordi Esbjerg bliver et attraktivt sted for Internet Exchange og co-location datacentre, lød det fra den nu forhenværende erhvervsdirektør i kommunen tidligere i år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad skal vi med 1. maj?

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer indirekte det måske bedste bevis for, at den traditionelle fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj enten bør afskaffes eller finde en anden form: Socialdemokratiets formand stiller ikke op i Fælledparken på denne dag. Epicentret for den danske arbejdskamp, der hvor Louis Pio under Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 blev arresteret i sit forsøg på at opnå bedre forhold for landets arbejdere, lige præcis dér ønsker formanden for Socialdemokratiet ikke at stille op. Vi ved godt, at det er hendes og regeringspartiets nærmest maniske trang til at kontrollere og polere virkeligheden, der har været udslagsgivende. For hun vil utvivlsomt, som i øvrigt forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen fra samme parti har oplevet det, blive udsat for larmende protester af enhver art og måske endda overdøvet for rullende kameraer, og det passer dårligt ind i den socialdemokratiske selviscenesættelse. Men det er også et stærkt tegn på, at den vigtigste kamplads for landets arbejdere altså ikke betyder alverden for statsministeren og i hvert fald ikke nok til at blive skrevet i hendes kalender på netop denne dag. I det hele taget er det på tide at kigge med friske øjne på 1. maj, der for manges vedkommende er indskrevet i overenskomsten som en hel eller en halv fridag. For ser man på tilstrømningen til denne dag landet over, er den både aftagende og aldrende. Med god grund. De store afgørende sejre for arbejdstagerne blev vundet for mange år siden; arbejdstidens nedsættelse, lønnet ferie, fem dags arbejdsuge og meget andet har været virkelighed i mange år. De historiske kampe er fortid, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, og den manglende tilslutning skal blandt andet findes i, at man i fagbevægelsen febrilsk klamrer sig til en stråmandsmodsætning, der ikke længere findes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kan folk godt gennemskue. 1. maj i sin nuværende form har overlevet sig selv, der er behov for nytænkning.

Kolding

Sluse, pumpe og p-pladser til regnvand er klar i Kolding om tre-fire år

Kolding

Landmænd ramt af regn og oversvømmelse: Afgrøder sopper i vand

Annonce