Lokal Lions-klub donerer rekordstort beløb til udfordrede voksne: Dét skal pengene bruges på
Lions Skjern-Tarm har doneret 100.000 kroner til Å-Center Syds Venner. Det betyder, at de voksne brugere af centeret kan se frem til et splinternyt kolonihavehus. Her er det Lions-præsident Carsten Lauridsen, som giver pengene videre til Elsebeth, som er en af brugerne af Å-Center Syd. Martin Thuesen (tv.) fra Lions har været med i beslutningen om, hvilket sted der skulle have pengene. Dorthe Gammelgaard Jensen (nummer to fra højre) er næstformand i Å-Center Syds Venner Foto: Mads Lerche
Snart skal der bygges et nyt kolonihavehus i Skjern. Det er brugerne af Å-Center Syd, som får glæde af huset. Pengene fra Lions var nødvendige, før projektet kunne komme i mål.