Annonce
Tønder

Lokal portrætmaler fik superdebut i TV-program

Dommerpanelet var særdeles imponerede af Lena Klinge Rasmussens tilgang til portrættet. Næste gang Lena Klinge Rasmussen er med i programmet, står kampen i semifinalen. Foto: Kim Holm

Hun stillede op, og regnede ikke med at gå videre, men nu er Lena Klinge Rasmussen videre i konkurrencen om at blive landets bedste portrætmaler. Roserne er skyllet ind over den unge portrætmaler fra Abild efter tirsdagens program på DR.

ABILD/KOLDING: Lena Klinge Rasmussens mobiltelefon har glødet mere end de flestes i Tønder og omegn i det seneste døgns tid. Tirsdag aften sikrede den 21-årige kunstner sig videre avancement i DR-programmet "Danmarks bedste portrætmaler" i fornem stil.

Den slags går ikke ubemærket hen - særligt ikke på de sociale medier, hvor Lena Klinge Rasmussen dels viser sine værker, og dels også finder ny inspiration:

- Det gik virkelig godt den dag i Kolding. Interessen har været rigtig stor på mine sider, efter programmet blev sendt tirsdag aften. Flere har også været interesserede i at købe nogle af mine portrætter, så det har virkelig været en god oplevelse, lyder det fra Lena Klinge Rasmussen.

Tirsdagens udfordring til portrætmalerne var, at de hver især fik fire timer til at portrættere en kendt dansker, som først blev afsløret for de håbefulde kunstnere lige inden stopuret blev sat i gang. Mens det ene hold skulle portrættere sanger, sangskriver og skuespiller Jimmy Jørgensen, så fik Lena Klinge Rasmussens gruppe til opgave at portrættere skuespilleren Bodil Jørgensen.

Annonce

Jagten på landets bedste portrætmaler

Lena Klinge Rasmussen er én af i alt 24 håbefulde portrætmalere, der deltager i DR-programmet.I de første fire programmer stiller seks kunstnere hver gang op - og to går videre til semifinalerne.

Lena har malet i lidt over syv år, og er fast besluttet på, at kunsten skal være hendes levevej.

Hvis du ikke så det første afsnit af konkurrencen, så kan du finde det online på www.bit.ly/2SIWz0N.

Du kan også se mere til Lena Klinge Rasmussens malerier på instagram @lenaklinge og på www.lenaklinge.dk.

21-årige Lena Klinge Rasmussen har i de senere år jagtet kunstnerdrømmen. I tirsdag aftens udgave af "Danmarks bedste portrætmaler" malede hun sig direkte ind i programmets semifinaler. Foto: Kim Holm

Over 1000 nye følgere

Tirsdagens optræden på TV har også givet et ganske målbart resultat på Lenas Instagram-konto. Over 1000 nye følgere er dukket op alene tirsdag aften og onsdag formiddag:

- Jeg fik over 1000 nye følgere efter programmet, så det er vist okay. Det var en super oplevelse at være med til, og jeg må sige, at det virkelig var en dobbelt sejr for mig, at Bodil Jørgensen valgte mit billede. Jeg blev bare så mega glad, da hun valgte det. Det betyder utroligt meget for mig, at hun kunne lide det, forklarer Lena Klinge Rasmussen.

Selvom telefonen gløder, så er Lena allerede på vej videre til næste opgave. Onsdag er der nemlig første skoledag på det højskoleophold på Krabbesholm Højskole i Skive, som hun nu starter ud på. Det kommende halve år har hun valgt at satse fuldt ud på kunsten.

Hvordan det går Lena Klinge Rasmussen i konkurrencens videre forløb, kan du se, når sæsonens femte afsnit af "Danmarks bedste portrætmaler" løber over skærmen tirsdag den 5. februar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Annonce