Annonce
Billund

Lokal profil forlader Venstre og melder sig ind hos Kristendemokraterne

Frits Simmelsgaard Kristensen har i 20 år været medlem af Venstre, som han også har repræsenteret i Billund Byråd. Nu melder han sig ud af partiet for i stedet at melde sig ind hos Kristendemokraterne. Arkivfoto: Søren Gylling.
Tidligere byrådsmedlem og nuværende bestyrelsesmedlem i Venstres kommuneforening har valgt at melde sig ud af det parti, han har været medlem af i 20 år.

Vorbasse: Venstre står på landsplan i et af partiers største kriser i adskillige årtier, og på lokalt plan har en profil nu valgt at vende partiet ryggen. Frits Simmelsgaard Kristensen, der tidligere har repræsenteret Venstre i byrådet og indtil sin udmeldelse har været medlem af bestyrelsen for partiets kommuneforening, har valgt at melde sig ud af partiet for i stedet at melde sig ind i Kristendemokraterne.

- I virkeligheden er det nok der, jeg hele tiden har stået rent værdimæssigt og fremover altså også politisk. Jeg er stadig et politisk menneske, og derfor vil jeg bruge mine beskedne evner og kræfter hos Kristendemokraterne fremover, lyder det fra Frits Simmelsgaard Kristensen, der har været medlem af Venstre i omtrent 20 år.

Han vil nu til at bruge noget mere af sin fritid på nogle af de mennesker, der står ham nærmest.

- De tider, vi som samfund og mennesker gennemlever nu, sammen med det sted hvor jeg står i livet, har givet mig anledning til eftertanke og omprioriteringer. Min familie fortjener mere af min tid og opmærksomhed. Jeg vil bruge mere tid på familie, fritidsinteresser og andet jeg kan finde interessant og givende for mig og mine i fremtiden, lyder det fra Frits Simmelsgaard Kristensen.

Annonce

Afviser ikke ny omgang i politik

Alligevel vil han dog ikke afvise, at han ikke er færdig med at blande sig i politik. Som Frits Simmelsgaard Kristensen selv siger, så er han et politisk menneske, og ”man skal aldrig sige aldrig”. Men det bliver altså ikke hos Venstre, at et fremtidigt lokalt engagement kommer til at ligge.

- Skulle der mod forventning blive indleveret en liste for Kristendemokraterne til det kommende byrådsvalg, vil jeg ikke afvise, at mit navn kan findes her. Det bliver dog ikke på eget initiativ, siger Frits Simmelsgaard Kristensen, der fortsat er aktiv i sit lokalområde som medlem af Vorbasse Lokalråd.

Frits Simmelsgaard Kristensen blev i 2009 valgt til byrådet med 346 personlige stemmer. Også i 2013 og 2017 var han at finde på stemmesedlen for Venstre, men her opnåede han ikke tilstrækkeligt mange stemmer til at få en plads i byrådet.


Jeg er stadig et politisk menneske, og derfor vil jeg bruge mine beskedne evner og kræfter hos Kristendemokraterne fremover.

Frits Simmelsgaard Kristensen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Restauratør kæmper for at få varer hjem, mens bookingerne vælter ind: - Bare mens vi har talt sammen, har jeg fået ti opringninger

Erhverv For abonnenter

28-årige Linette er chef for område med 260 medarbejdere i Sydbank: - Jeg har flere gange oplevet, at folk tror, jeg er assistenten

Kolding

Værtshusejer tvivler på genåbning onsdag: Jeg kan ikke se hvordan det skal fungere

Varde For abonnenter

Forældre skuffede over tilsyn fra Arbejdstilsynet i asbestsag

Annonce