Annonce
Sport

Lokal racerkører slutter DM på fjerdepladsen

2019 blev en noget rodet forestilling i Youngtimer klasse 2 for Anders T. Jensen. Sæsonen begyndte fornuftigt med to andenpladser i den første løbsweekend, men siden har tekniske udfordringer spillet ind. Arkivfoto: Uwe Iwersen
Anders T. Jensen fra Randerup overvejer hvad motorsportsfremtiden skal byde på efter et 2019, som har budt på op- og nedture.

RANDERUP: Hele sæsonen har det været op og ned for Anders T. Jensens satsning i motorsportsserien Youngtimer. En samlet fjerdeplads i DM blev facit, men havde det ikke været for tekniske udfordringer og uheld, så kunne det være blevet til en del mere.

- Vi har haft nogle problemer i år. Alle bilerne i serien har et system, som samler data sammen. Hvis systemet, eller loggeren, om man vil, ikke virker - så er der ingen informationer til løbsledelsen - og så bliver man diskvalificeret. Vi har fået et par diskvalifikationer på den konto, og det har været dyrt i mesterskabet.

To gode løb på Ring Djursland og Padborg Park trak siden hen godt op i regnskabet, og derfor blev det til en fjerdeplads i DM - selvom flere tekniske problemer og et stort uheld på Ring Djursland i forsommeren kostede mange timer på værkstedet. Derfor tøver Anders T. Jensen heller ikke med at kalde 2019 for udfordrende:

- Jeg vil gerne takke alle de, der har hjulpet os gennem det, der har været den mest udfordrende sæson i mange år for mig.

Annonce

Ny satsning i 2020

Anders T. Jensen fylder snart 62 år, og er ikke sikker på, at det bliver den samme klasse igen i 2020. Der er mange løb, og derfor overvejer han at slå sine folder i historisk motorsport i stedet.

- Jeg kommer nok igen i 2020, men det bliver muligvis i en anden klasse. Jeg har en BMW 2002, som jeg gerne vil køre historiske løb med i stedet for. Jeg bliver jo 62 her i november, så jeg skal ud at gøre det, der er tid og råd til, forklarer han.

Jensen agter dog også at hjælpe nye navne frem - blandt andet er der allerede nu planer om, at han skal hjælpe til som mekaniker hos en anden lokal kører, Theis Kroot. Kroot kørte i år sin første sæson i Legend Car, og her er der ambitioner om mere i 2020.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Billund

Ansættelsesstop i resten af 2019: Alle områder rammes i Billund Kommune

Annonce