Annonce
Esbjerg

Lokal Rema 1000 er blandt Danmarks bedste

Fra venstre mod højre er det salgsdirektør Mads Nysted, købmænd Armin Grizovic og Peter Kjær samt regionschef Morten Bruhn. Pressefoto
REMA 1000 på Tarp Byvej 30 i Tarp er netop blevet kåret til en af Danmarks bedste butikker.

Esbjerg: Discountkæden Rema 1000 kunne søndag fejre 25-års jubilæum i Danmark. Det skete med en stor fest for 8400 ansatte i Boxen i Herning, hvor man blandt andet kårede den bedste butik i hver af kædens 13 regioner. En af vinderne blev Rema 1000 i Tarp. Prisen gives ud fra en vurdering af kundetilfredshed og butikkens generelle fremtoning og standard.

- Præstationerne i butikken er imponerende hele vejen rundt. Fra købmændenes side er der stort fokus på vindermentalitet. Gejsten, engagementet og ansvarligheden blandt medarbejderne er både unik og beundringsværdig. Alle bliver set, hørt og påskønnet for deres indsats, og det er tydeligt, at arbejdsmiljøet er i top. Medarbejderne i butikken er som en lille familie, siger regionschef Morten Bruhn.

Annonce

En holdindsats

I butikken i Tarp har man svært ved at få armene ned efter weekendens kåring. En af de to købmænd i butikken, Peter Kjær, tilskriver ligesom regionschefen en stor del af æren til butikkens medarbejdere.

- Det er en kæmpestor ære at vinde sådan en pris, og vi er selvfølgelig meget glade og stolte. Men i bund og grund er det vores ansattes pris. Vi har så mange dygtige og engagerede medarbejdere, og det er deres hårde arbejde hver eneste dag, der gør, at vi vandt, udtaler Peter Kjær.

REMA 1000 har i dag 333 butikker i Danmark, og ud af de 13 regionale vindere af titlen som årets Rema 1000 blev der også kåret en vinder på landsplan. Det blev i år butikken på Søndre Fasanvej i Valby, som løben med æren.

Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Spareforslag for 20 millioner kroner: Længere pauser, mindre undervisning og dyrere SFO

Annonce