Annonce
Danmark

Lokal V-politiker trodser eget parti: Raser mod kompensationsmodel til kampfly-naboer

Hans Christian Schmidt varsler samråd og heftig debat oven på offentliggørelsen af kompensationsmodellen til de støjramte F-35-naboer. Arkivfoto: Benny F. Nielsen
Hans Christian Schmidt (V) raser mod den kompensationsmodel for F-35-naboerne, der efter lange politiske forhandlinger landede fredag middag. Dermed modsætter han sig sit eget parti, som er en af forligspartierne bag aftalen.

Kompensationsmodel: - Det er forhåbentlig sidste gang, vi opfører os på den måde. Det er helt galt.

Det lokalvalgte folketingsmedlem og tidligere minister Hans Christian Schmidt (V) er mildest talt ikke tilfreds med den aftale om støjkompensation til F-35-naboerne, der landende fredag ved middagstid. Hans eget parti Venstre og Socialdemokratiet er ifølge DR ellers netop blevet enige om de sidste detaljer, der betyder, at støjramte naboer kan få 70.000 kroner i hånden frem for støjisolering. I alt vil staten bruge 250 millioner kroner dels til opkøb af ejendomme og dels til at udbetale kompensation.

- Jeg er ikke med i aftalen. Det er første gang i min politiske karriere, at jeg tager et forbehold. Jeg har lige sagt i gruppen, at jeg ikke vil acceptere, at vi kører hen over en lille gruppe mennesker, der har store værditab. Det er ikke i orden at behandle folk på den måde, og det ville jeg sige, uanset om det gælder Sønderjylland eller et andet sted i landet, siger han.

I aftalen lyder det, at 117 ejendomme tættest på flyvestationen i den såkaldt røde zone får tilbud om opkøb, mens cirka 1500 boliger i den gule zone kan vælge mellem støjsikring eller 70.000 kroner i hånden. Hans Christian Schmidt raser over, at staten nøjes med at kompensere frem for at ifalde sig et egentligt erstatningsansvar.

- Man giver en kompensation, men fratager folk muligheden for og retten til at få vurderet om det tab, man lider, er større end de 70.000 kroner, siger han med henvisning til, at man ved anlæg af eksempelvis nye veje sender en uvildig ekspropriationskommission ud for at vurdere det egentlige tab.

Annonce

Afviser erstatningspligt

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) mener ikke, at staten er erstatningspligtig.

- Staten kan ikke påtage sig et erstatningsansvar, som man juridisk ikke kan forklare, at man har. Det, man kompenseres for, er den støj, man oplever, siger hun og påpeger, at staten tilbyder opkøb af boliger i den røde zone.

- Det står enhver borger frit for at indlede en erstatningssag, siger hun.

Den forklaring giver Hans Christian Schmidt ikke meget for.

- Regeringen siger, at de bare kan anlægge retssager, men de ved jo godt, at det ikke er så nemt. Det kan koste op til 200.000 kroner, så man burde som minimum sige, at staten yder tilskud til det, siger han og varsler, at han i løbet af de kommende måneder inden en anlægslov bliver vedtaget, vil indkalde til samråd.

- Jeg vil gøre alt, der står i min magt, indtil sidste dag, der stemmes, for at folk bliver behandlet ordentligt. Der bliver ikke ro fra mig, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Annonce