Annonce
Sydjylland

Lokal V-profil raser over ministerudmelding om lukningstruet forskningscenter

Folketingsmedlem Anni Matthiesen (V) mener, at erhvervsminister Simon Kollerup (S) lurepasser i spørgsmålet om, hvorvidt Center for Landdistriktsforskning igen skal have millionstøtte. Arkivfoto: Martin Ravn
Venstres Anni Matthiesen mener, at erhvervsminister Simon Kollerup er fyldt med dårlige undskyldninger i sagen om det lukningstruede Center for Landdistriktsforskning. Ministeren vil drøfte en løsning med Folketingets partier, men det er at lægge ansvaret fra sig, mener hun. Besynderlig udmelding, siger Christian Rabjerg Madsen (S)

Kritik: Erhvervsminister Simon Kollerup (S) skubber ansvaret fra sig, når han insisterer på at indlede forhandlinger med alle Folketingets partier om en ny bevilling til Center for Landdistriktsforskning.

Det mener det lokalvalgte folketingsmedlem fra Venstre, Anni Matthiesen. Reaktionen kommer, efter at ministeren i et svar til Enhedslistens Henning Hyllested har meldt ud, at han vil finde en løsning med bred politisk opbakning for centeret, der i 2017 mistede en bevilling på to millioner kroner. Det skete, fordi den daværende VLAK-regering besluttede at sende forskningsmidlerne i fri konkurrence.

Dengang stillede Socialdemokratiet et modforslag om at annullere beslutningen, så Center for Landdistriktsforskning kunne beholde sin økonomiske støtte.

- De har lovet højt og helligt, at der skal skaffes to millioner. Nu skubber ministeren ansvaret væk fra sig selv. Det er fair, han gerne vil lave brede aftaler, men det er grotesk, når han allerede har flertal med de røde partier, siger Anni Matthiesen, der mener, at Simon Kollerup blandt andet skylder svar på, hvor han vil finde de ekstra to millioner kroner.

- De råber og skriger om, hvordan vi (den tidligere regering, red.) gør tingene, mens de sidder i opposition. Når de så får magten, finder de alle mulige undskyldninger for, hvorfor de ikke bare udfører det, de har lovet.

Annonce

Sagen kort

  • I 2017 fjernede VLAK-regeringen en fast bevilling på to millioner kroner årligt fra Center for Landdistriktsforskning, der forsker i udkantsproblematikker.
  • Det mødte stor kritik, og Socialdemokratiet stillede et modforslag om at annullere beslutningen. Forslaget blev dog stemt ned.
  • I slutningen af august stillede Henning Hyllestee (EL) et §20-spørgsmål til erhvervsminister Simon Kollerup (S), hvor han krævede svar på, om Socialdemokratiet - nu hvor det er i regering - stadig ønsker at give centeret en bevilling.
  • Ministeren svarede, at han vil drøfte en eventuel ny bevilling med alle Folketingets partier og finde en bred løsning.

Besynderlig udmelding

Simon Kollerup ønsker ikke at svare på kritikken og henviser i stedet til Christian Rabjerg Madsen (S). Han kalder Anni Matthiesens udmeldinger "en besynderlig reaktion".

- Det virker som bitterhed og frustration over ikke selv at være i stand til at løse udfordringen. Jeg har meget svært ved at forstå logikken i, at hun åbenbart ikke ønsker at gå med ind i en egentlig aftale, siger han.

Han understreger, at regeringen vil drøfte sagen og finde en løsning med Folketingets partier inden for ganske kort tid, og at manøvren således ikke handler om at løbe fra ansvaret. Anni Matthiesen efterlyser svar på, hvor pengene skal komme fra, og ifølge Christian Rabjerg Madsen er det netop det, regeringen vil diskutere med partierne.

- Det er en af de årsager til, at det kan være smart at lave den slags ting i fællesskab. Så holder løsning længere, hvis Folketinget skulle blive sammensat anderledes i fremtiden. Jeg håber, Anni Matthiesen vil komme med en anden attitude, end den hun her giver udtryk for, siger han.

Venstres ordfører for landdistrikter og øer, Peter Juel-Jensen, har tidligere sagt til JydskeVestkysten, at han gerne vil drøfte sagen med ministeren.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Advarsel: Motorveje lukker

Esbjerg

Parmo's trold kan ses i Ribe

Læserbrev

Atomkraft, ja tak

Læserbrev: Har man set mage til narreri. Vores energiminister og co. står der i tv med stort smil og proklamerer, at jyderne vil blive ovenud glade for en erstatning på 5.000 kr pr. år skattefrit' for at få deres livsdrøm ødelagt. Sig mig engang tror den børnehave til Christianborgs politikere selv på, at alle andre som dem selv er dumme? jeg har da aldrig set noget mere naragtigt. Jeg synes, man skal se lidt syd for grænsen fra Medelby til Husum, her kan man ikke finde en kvadratkilometer hvor der ikke står en vindmølle, og hvor hustage er overplastret med solceller til el, Og hvad værre er så betaler den tyske stat for øjeblikket omkring 26 mio. euro til vindmølle- og solcelleejerne, fordi man ikke kan forbruge alt det strøm som produceres. Hvad med at bruge spekulatoren i stedet for at i panik prøve på at indfri valgløfter. Politikerne har også travlt med at ødelægge folks liv på vestkysten i almenvellets navn, nemlig at få lavet en 400 kw ledning, så elværkerne kan sælge strøm til England på de Danske forbrugers bekostning. Hvor længe skal vi finde os i denne form for legaliseret diktatur og løgnehistorier. Er det ikke snart på tide at vi slår bremserne i og ser på konsekvenserne af den hovedløse klimapolitik der føres? Alle de der i børnehaven (Christianborg) taler om børnenes tarv, en floskel som man er ved at være træt af. Den største miljøsynder er jo nok mobiltelefonen, og pc'er, og dem kommer der mange flere af. En teenager i dag kan vel ikke gå mere som 10 meter på en sms og kan åbenbart ikke gå uden at være på hele tiden. Hvad med at lære dem at omgås miljøet på en anstændig måde. Strøm skal vi altid bruge, og helt sikker er, at forbruget vil mindst blive fordoblet i fremtiden, men spørgsmålet er nok mere hvordan den skal fremstilles, og om vi er dygtige nok til at se de rigtige løsninger. Hvorfor forsker man ikke i atomkraft, som jo er den absolut reneste form for udvikling af både strøm og varme, hvad med at se det positive i atomkraft og få det udviklet, så det kan bruges uden at se bomber og krig alle steder. Krige er der nok af og de har altid været der, og hvis politikerne er så naive, at de tror de kan rede hele verden, så kan man kun være målløs, når man ser historisk på det har de danske politikere altid prøvet at behage de store lande, hvad med at stå på egne ben.

Annonce