Annonce
Trekantområdet

Lokal vandt udbud: Egil Rasmussen A/S skal bygge nyt genbrugscenter

Det bliver den lokale entreprenør- og tømrervirksomhed Egil Rasmussen A/S, som skal opføre det nye genbrugscenter på Ndr. Kobbelvej 9. Det skal efter planen stå klar i 2021. Tegning: Fredericia Kommune
Efter påske går spaden i jorden til Fredericia Kommunes nye genbrugsplads og genbrugscenter til en samlet pris på omkring 80 mio. kroner. Egil Rasmussen A/S var billigst i udbudsrunden og får kontrakten.

Fredericia: Det bliver Egil Rasmussen A/S, som skal bygge Fredericia Kommunes nye genbrugscenter og genbrugsplads på Nordre Kobbelvej 9. Licitationen er netop afgjort, og Egil Rasmussen bød ind med den laveste pris af de fem entreprenører, som havde givet bud. Kontrakten underskrives 6. april. Det meddeler Fredericia Kommune i en pressemeddelelse.

Den nye genbrugsplads og genbrugscenter har været planlagt i flere år. Det skal erstatte det eksisterende på Industrivej. Det store projekt har et samlet budget på 80 mio. kroner.

- Det var et tæt løb, men Egil Rasmussen A/S havde den laveste entreprisesum, og går alt efter planen, kan de allerede gå i jorden efter påske. Jeg glæder mig til at følge med i byggeriet og se det færdige resultat , siger formand for miljø- og teknikudvalget Christian Bro (S).

Annonce

Budget på 80 mio. kroner

Genbrugscenter har et samlet budget på ca. 80 millioner kroner.

Grundkøb m.v. ca. 10.000.000 kr.

Projektering og byggeplads/arbejdsmiljøstyring m.v. ca. 8.000.000 kr.

Pris for opførelse ca. 50.000.000 kr.

Maskiner/materiel m.v. ca. 12.000.000 kr.

Genbrugspladsen bliver på 10.000 kvadratmeter.

Separat plads til haveaffald på 8000 kvadratmeter– kan benyttes døgnet rundt.

Genbrugscenter til sortering etc. på 2400 kvadratmeter.

Genbrugsbutik.

Administration, mandskabs- og velfærdsfaciliteter.

Værksted til socialøkonomiske aktiviteter som f.eks. reparation af cykler, møbler m.v. (Upcycling).

Lagerområde på 10.000 kvadratmeter til baller med pap, papir, plast etc.

Topmoderne center

Det færdige resultat er et topmoderne genbrugscenter, som både skal leve op til fremtidens skrappere krav på affalds- og miljøområdet, og så bliver alt samlet på ét sted. Det ser både Christian Bro og næstformand Lise Nielson (S) flere fordele ved. - Når vi samler alt på ét sted, giver det både stordriftsfordele og en bedre forståelse af måden, som vi håndterer affald på, og det er vigtigt for, at vi kan blive ved med at leve op til kravene på området. Det kræver nemlig i høj grad borgernes opbakning, udtaler Lise Nielson.

Fredericianerne kommer ikke til at skulle kigge langt efter de nye faciliteter, der giver bedre muligheder for at genanvende, så gamle ting kan få nyt liv og glæde andre. Går alt efter planen åbner det nye center med genbrugsplads, hvor man blandt andet kan komme af med haveaffald døgnet rundt, butik, værksted til upcycling og undervisningsfaciliteter allerede i april 2021.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Svømmehalsdirektør er dybt frustreret over lange udsigter til genåbning: Op mod 200 kunder har skrevet til Slotssøbadet

Haderslev

Gravene skal have en plan

Danmark

Frygter skævvridning af Danmark efter coronakrise: Regeringen varsler særlig hjælp til landdistrikterne

Sydjylland For abonnenter

Signe og Sebastiam efterlyser bedre job- og uddannelsesmuligheder: Ellers flygter unge fra regionen

Annonce