Annonce
Kolding

Lokalbetjente skifter plads

Før havde Ken Nissen ansvaret i Vamdrup, hvor dette foto er taget, men nu er han lokalbetjent i Christiansfeld. Arkivfoto: Claus Thorsted

Ken Nissen er ny lokalbetjent i Christiansfeld. De seneste ti år har han haft det tilsvarende job i Vamdrup. Her er jobbet nu overtaget af H.P. Poulsen, som får ansvar for både Vamdrup og Lunderskov.

Opland: Lokalbetjentene har holdt skiftedag. Gennem ti år har Ken Nissen haft ugentlig mødetid på biblioteket i Vamdrup, men nu har han i stedet overtaget ansvaret i Christiansfeld, hvor borgerne kan møde deres lokale betjent i Seniorhuset. I Vamdrup bliver pladsen overtaget af Hans Peter Poulsen, som har kontakten til borgerne i både Vamdrup og Lunderskov.

- Rokaden skyldes, at hidtidige lokalbetjent i Christiansfeld søgte et andet sted hen, og så syntes jeg, at det var på tide at prøve noget nyt efter ti år, hvor jeg har haft ansvaret i Vamdrup, fortæller Ken Nissen.

Samtidig med rokaden skifter titlen også. Fra nu af hedder det lokalbetjent og ikke landbetjent som tidligere.

Annonce

Lokalbetjente

Lokalpolitiet i Christiansfeld: Ken NissenMødetid fra kl. 14-17, Seniorhuset

Telefon: 40 45 64 77

Lokalpolitiet i Vamdrup/Lunderskov: Hans Peter Poulsen

Mødetid fra kl. 14-17, Vamdrup Bibliotek

Telefon: 51 55 94 07

Tager de lokale sager

Ken Nissen glæder sig til den nye udfordring, som betyder, at han tre timer om ugen har træffetid i Christiansfeld.

- Lige nu kan man desværre ikke rigtig se rent fysisk, at jeg har kontor i Seniorhuset, men jeg håber, at der kommer et skilt op, så borgerne bliver ledt på vej til kontoret, for jeg vil jo rigtig gerne have besøg, siger den nye lokalbetjent.

Engang havde landbetjenten mange opgaver, som i dag er pillet ud af funktionen. Det gælder eksempelvis det administrative arbejde med pas og kørekort, som i dag ligger under borgerservice. Derfor er det heller ikke en fuldtidsstilling at være lokalbetjent, men der kan godt være mere arbejde i jobbet end de tre ugentlige træffetimer.

- Resten af tiden er jeg knyttet til patruljen inde i Kolding, men hvis der er sager i Christiansfeld, så vil det være mig, som tager dem. Jeg har lige været ude til et indbrud for eksempel. Og borgerne kan også ringe til mig på tidspunkter, hvor jeg ikke er på kontoret. Det er jo fordelen ved en lokalbetjent, at borgerne har én bestemt kontakt, som de kender ansigtet på, siger Ken Nissen.

Tager bekymringer alvorligt

For den 56-årige lokalbetjent handler jobbet ikke kun om at opklare forbrydelser, det handler også om at forhindre dem. Derfor tager han det også alvorligt, hvis folk banker på hans dør med deres bekymringer.

- Det kan være, at der er en bilist, der altid kører hurtigt på deres vej på et bestemt tidspunkt af døgnet. Så kan jeg godt tage ud og få en snak med vedkommende stille og roligt. Der kan sagtens være små ting, som fylder meget for folk, siger Ken Nissen.

Han har også bemærket, at der i Christiansfeld har været en del snak om klubløse unge, der nu ender med at få en container-tilholdssted ved tennisbanen.

- Det er fint, de får et sted at være. Og jeg kan sagtens finde på lige at kigge forbi en dag, så vi har åbnet for en dialog, og så de unge ved, hvem jeg er.

Ken Nissen har været betjent siden 1987. Hans erfaring omfatter også internationale missioner i Bosnien, Kosovo og senest Afghanistan.

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

EfB

Genlæs liveblog: EfB taber 1-3 til FCK

Annonce