Annonce
Sport

Lokalbrag venter AGF og AaB i pokalturneringen

Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Jyske storklubber bliver i lokalområdet i næste pokalrunde. FC København skal til Hillerød.

Der er formentlig glæde i både VSK Aarhus og Vejgaard Boldspilklub efter lodtrækningen til tredje runde i fodboldens pokalturnering, Sydbank Pokalen.

Klubberne, der begge spiller i 2. division, kan se frem til en hjemmekamp mod det lokale superligahold.

Vejgaard tager imod AaB, mens VSK Aarhus får besøg af AGF. Også OB bliver i lokalområdet, når odenseanerne gæster Otterup.

De regerende pokalmestre fra FC Midtjylland møder Fremad Amager og får dermed et gensyn med Sundby Idrætspark, hvor midtjyderne for tre år siden havde en noget anderledes oplevelse.

På banen tog FCM en 3-1-sejr over amagerkanerne, men samtidig blev spillernes omklædningsrum rippet for værdier.

Danmarksmesteren, FC København, skal møde Hillerød fra 2. division, mens Brøndby på papiret skal på en sværere og mere strabadserende opgave på udebane mod Skive fra den næstbedste række.

Kampene skal afvikles 24.-26. september.

Her er lodtrækningen til tredje runde:

Marienlyst - Esbjerg.

Skive - Brøndby.

VSK Aarhus - AGF.

HIK - Silkeborg.

Fremad Amager - FC Midtjylland.

Thisted - Horsens.

Otterup - OB.

Hvidovre - Sønderjyske.

Vendsyssel - FC Nordsjælland.

Vejgaard - AaB.

FC Roskilde - Randers FC.

Hillerød - FC København.

Avarta - Fredericia.

AB - Viborg.

HB Køge - Nykøbing FC.

Viby - Vanløse.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Covid 19: Lad os nu bare få ro på

I Italien er syv personer døde af covid 19 også kaldet coronavirus. Omkring 300 er smittet. Også i Storbritannien er der smittede og så at sige på vores dørtrin er der mistanke om et tilfælde i Hamborg. På Tenerife er danskere i isolation på et hotel, efter en italiensk gæst åbenbart har bragt smitten med sig.På den baggrund er det sandsynligt, at smitten kan nå os. Er det en alvorlig situation? Ja, bestemt. Men der er ikke tale om en katastrofe.Det indtryk kunne nemt opstå, hvis man kaster et blik på børserne. De danske aktier har haft de største kurstab i årevis. På de internationale børser er billedet det samme.Kursfaldene er ikke noget bevis på faren fra covid 19, men bekræfter blot, at Mogens Lykketoft havde ret, da han i sin tid og med noget grovere ord konstaterede, at finanssektoren var befolket af sensitive sjæle.Covid 19 er en ny sygdom. Derfor har vi ikke noget naturligt immunforsvar, ligesom det foreløbig kun er en påstand, at Kina skulle have udviklet en vaccine.Men med alle disse forbehold er coronavirus slet og ret influenza. Den sygdom er bestemt ikke til at spøge med. Således døde godt 1600 danske af influenza i sæsonen 2017/2018.For hver af disse afdøde og deres pårørende var der tale om en tragedie. Men influenzadødsfaldene har vi år efter år, uden det udløser panik endsige styrtdyk på børserne.En angstprovokerende kendsgerning er, at vi alle på et tidspunkt skal dø. Den gode nyhed er, at der kun er ringe sandsynlighed for, at coronavirus koster os livet.I sygdommens epicenter, Kina, er omkring 80.000 med sikkerhed smittet, og knap 3000 dødsfald er officielt registreret. Det svarer til en dødelighed med rigtig mange nuller på førstepladsen i procenten af døde i forhold til Kinas enorme befolkning på næsten 1,4 milliarder mennesker. Selv hvis mørketallet i antallet af døde er tre, fire eller endog ti gange højere, er regnestykket det samme.Det er således ikke den sorte død, der hærger. Lad os være vagtsomme, men ikke paniske.

Annonce