Annonce
Læserbrev

Lokaldebat: Forældrepar holder datteren hjemme på fredag - vil have bedre normeringer til de mindste

Lokaldebat: Fredag 22. november har vi besluttet at holde vores datter hjemme fra børnehave for at vise vores støtte til den landsdækkende forældrebevægelse, der kæmper for bedre faglige normeringer i landets daginstitutioner.

Forældre, pædagoger, bedsteforældre og søskende går på gaden i blandt andet København og Herning for at vise politikerne på Christiansborg, at de mener det alvorligt, når de siger, at nok er nok, og at der skal være bedre forhold for vores børn.

At vi holder vores barn hjemme 22. november er ikke en kritik af vores barns børnehave, tværtimod. Vi oplever dagligt, hvordan personalet knokler for at skabe de bedste rammer for vores datter på trods af dårlige normeringer.

Desværre er hverdagen sådan, at en enkelt voksen nogle gange står alene med 8 til 10 børn, eller at vi forældre kommer ind på en stue med 8 børn, hvor den voksne slet ikke er tilstede grundet en konflikt et andet sted, og larmen på stuen er forfærdelig.

Det gør ondt, når vores datter græder om morgenen, fordi hun ikke kan lide larmen, der ofte opstår i hendes børnehave.

Vi håber, at vores fælles protest vil få politikerne til at lytte til de mange fagpersoner, der igen og igen bliver ved med at advare mod de dårlige normeringer. At vi får lovbestemt minimumsnormeringer, og at regningen ikke bliver tørret af på kommunerne.

Vi håber, at andre forældre også vil følge vores protest og holde deres børn hjemme 22. november.

Annonce
Morten og Marie-Louise Thomsen holder deres datter Aya hjemme fra børnehaven fredag 22. november for at vise deres støtte til dem, der kæmper for bedre normeringer i landets daginstitutioner. Privatfoto.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Havnevirksomheder bekymrede over at ny havnevision skal hastes igennem

Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce