x
Annonce
Læserbrev

Lokaldebat: Hvorfor ikke lave afmærkede stier til moutainbike og hesteridning i skovene?

Lokaldebat: Jeg har med stor interesse fulgt med i debatten om mountainbikeres og andres brug af Teglgårdsskoven/Øksenrade Skov samt andre af Middelfarts dejlige skove. Som nabo til og ivrig bruger af skoven i over 40 år, har jeg bogstaveligt løbende kunnet følge med i skovens og stiernes tilstand.

Allerførst vil jeg gerne gøre opmærksom på, at jeg synes mtb-sport er en rigtig frisk og sund sport, som jeg har stor sympati for. Naturligvis skal denne form for fysisk udfoldelse have lov til at trives i gode rammer. Problemerne opstår imidlertid, når rammerne ikke er klart afgrænsede og afmærkede. Jeg blev derfor glad, da det blev besluttet at anlægge særlige ruter til mtb i Staurby Skov, hvor sportsgrenen kunne udfolde sig.

I denne fugtige vinter er det gået helt galt i eksempelvis Øksenrade Skov, hvor fortsat massiv tilstedeværelse af mtb har skabt dybe mudderspor til gene for især svage fodgængere samt brugere af barnevogne og klapvogne, der må nøjes med at benytte de større skovveje. Kunne man ikke, ligesom i Langesøskovene, afmærke de stier/ruter, hvor mtb eller hesteridning er lovligt?

Helt problematisk bliver det, når nye mtb-stier åbnes hen over historiske aktiviteter. I Øksenrade Skov samt i skovbrynet omkring Hindsgavl Ruin findes der stadig rester af løbegrave og volde fra krigen i 1864, men mange steder er de næsten slidt ned af mtb-kørsel. I sine erindringer skriver den landskendte venstrepolitiker og højskolemand Frede Boisen, der som officer deltog i forsvaret af Middelfart efter tabet af Dybbøl og Als, at: ”Tjenesten ordnedes således, at hele styrken stod i eller bag løbegravene om natten; om dagen skiftedes bataillonerne til at søge hvile i Øksenrade Skov, hvor man lavede sig løvhytter af grene og blade og leje af halm.”

Naturligvis skal og kan alle rester af skyttegrave og volde fra 1864 ikke bevares. Men det gør alligevel ondt at se disse anlæg blive brugt som cykelbane.

Jeg så gerne, at der blev skabt klarhed over, hvor de forskellige aktiviteter må være enten ved skiltning, påbud eller forbud. Her må kommunen træde i karakter!

Tidligere løbegrav og vold i Øksenrade Skov. Foto: Inger Bagger
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Farvel til Tønder Festival, Vorbasse Marked, genforeningsfest, ringridning og alle de andre

Tønder

Tønder Festival 2020 er aflyst

Danmark

Live efter statsministerens pressemøde: Få overblikket over planerne her

Annonce