Annonce
Læserbrev

Lokaldebat: Skal de små skoler opretholdes, betyder det færre midler til resten af skolerne

Lokaldebat: Forhenværende byrådsmedlem Elin Svensens hjerte brænder for de dyre små folkeskoler i Middelfart Kommune på trods af, at avisen aktuelt har dokumenteret, at eksempelvis Fjelsted-Harndrup Skole opgjort pr. elev er langt dyrere end den billigste, nemlig Lillebæltsskolen.

Det bekymrer ikke Elin Svensen (og Lilly Jørgensen, red.) (deres læserbrev blev bragt i Fyens Stiftstidende 9. oktober, red.), og hun accepter blankt, at det betyder et svækket skolevæsen i hele Middelfart Kommune med færre elevaktiviteter og ringere arbejdsvilkår for lærerne.

Og hvorfor så det?

Jo, penge kan som bekendt kun bruges en gang, så når skolebudgettet ligger fast og de små skoler skal opretholdes, betyder det færre midler til resten af skolerne. Det er en præmis, som Elin Svensen kan leve med. Det kan vi ikke som konservative, for hvem styrket faglighed og løfteevne i folkeskolen er et mål.

I den henseende er der meget at indhente i Middelfart Kommune, hvor vi målt på løfteevne ikke har noget at prale af sammenlignet med andre kommuner. Tværtimod er der plads til forbedring.

Annonce
"Jo, penge kan som bekendt kun bruges en gang, så når skolebudgettet ligger fast og de små skoler skal opretholdes, betyder det færre midler til resten af skolerne." mener læserbrevsskribent Flemming Hansen, formand for Konservatives bestyrelse i Middelfart. Arkivfoto.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce