Annonce
Kolding

Lokale Boiing starter Klovneløbet

Den lokale hospitalsklovn Boiing er klar til at sætte gang i Klovneløbet søndag 16. juni i Kolding. PR-foto

Kolding: Det bliver den lokale hospitalsklovn Boiing, der kommer til at starte Klovneløbet i Kolding i år. Løbet finder sted søndag 16. juni kl. 10-12 med start og mål ved Kulturhuset.

På nuværende tidspunkt er der tilmeldt cirka 170 deltagere, og det er arrangøren, Hospitalsklovne Trekantsområdet, godt tilfreds med. Antallet tyder på, at det ikke er urealistisk at nå i hvert fald det samme antal deltagere som i fjor, hvor 236 løb med for at støtte det gode formål: Klovnetimer på børneafdelingen på Sygehus Lillebælt Kolding.

Klovneløbet er tilrettelagt så alle kan være med, idet der er lagt vægt på, at det skal være en event for hele familien. Derfor er der også en kort og lang rute på henholdsvis 3,7 og 6,6 kilometer i Marielundskoven.

- Klovneløbet er et arrangement for hele familien, og om man vil gå eller løbe er helt op til en selv. Og netop fordi det er et familievenligt løb, er der røde klovnenæser, medaljer og drikkedunke til alle, siger formanden for Hospitalsklovne Trekantsområdet, Geert Madsen i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce