Annonce
Læserbrev

Lokale der kun er beregnet til hørende publikum

Læserbrev: I Sønderborg er der et hus der hedder Frivillighedens Hus. Der er lokaler til undervisning, møder med videre. Der er lokale til foredrag og der er optimale høreforhold. Teleslynge er installeret, så alle kan være med der. Via en dør kommer man ind i Det Sønderjyske Køkken som er en restaurant, der også bruges til foredrag, møder, jazzkoncert med mere. Lydmæssigt er det som at gå tilbage til Middelalderen. Ingen højttalere, ingen teleslynge. Lokalet er udelukkende beregnet til hørende publikum. Mennesker med høreproblemer har ingen glæde af at komme der. Er det ikke en form for diskrimination? Forleden var der en minister, der fortalte om Rigets tilstand. Denne minister havde selv højttaler og mikrofon med. Flot gestus, men det hjalp ikke dem der ikke kunne høre. Jeg ved ikke om det er Sønderborg Kommune der har gjort hele huset i stand. Hvis det er tilfældet, undrer det at man ikke har sørget for at sætte det i stand til nutidige forhold.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Annonce