Annonce
112

Lokale drenge blev beskyldt for tyveri inden røveri

Asylshopperne blev smidt af toget her. Arkivfoto: Larz Grabau
Nogle udenlandske mænd overnattede på en perron. De mente sig bestjålet og jagtede en lokal dreng og truede ham med en kniv til at udlevere sine værdier.
Annonce

VOJENS: Under retssagen mod to udenlandske mænd på 18 og 24 år, som var tiltalt for røveri, fremstillede de sig selv som ofrene. De var tiltalt for at have begået røveri mod en lokal 17-årig knægt nær Vojens Banegård natten til søndag den 27. oktober sidste år.

De havde jagtet ham til fods fra banegården og måske fem minutter rundt i området, til de fangede ham. Det var alle enige om.

De havde så fået udleveret hans mobiltelefon, et armbåndsur, en parfume samt en e-cigaret damper. Det var der også enighed om.

Men de nægtede at have truet ham med en kniv, som senere blev fundet i en skraldespand på perronen, hvor de havde sovet sammen med en tredje udenlandsk mand. Den 18-åriges blod var på kniven.

De påstod, at de var vågnet omkring klokken 2, da tre drenge stjal en taske fra den 18-årige. Han løb så efter de tre drenge sammen med den 24-årige.

Men de mente stadig ikke, at de havde begået røveri. De forklarede, at lige omkring hvor de fangede den 17-årige, lå den stjålne taske. Men den var åben og tingene fra den lå spredt ud.

Ham med det blonde hår, holder fast i mig ved kraven. De peger på mine lommer. De står og truer mig med en kniv. Jeg begynder at tømme mine lommer og tage mit ur af. Jeg kunne mærke knivbladet mod min hals.

Lokal 17-årig dreng

Annonce

Tog ting i pant

Ifølge den 18-årige manglede der en flaske vodka, en vest samt bukser.

– Jeg kunne se, der manglede nogle ting fra tasken. Jeg sagde til ham, at han skulle skaffe tingene tilbage. Så tog jeg hans ting fra ham. Han kunne få sine ting tilbage, hvis han afleverede mine, forklarede den 18-årige gennem den arabiske tolk.

Den 24-årige bekræftede nogenlunde den forklaring.

Den 17-årige drengs forklaring var lidt anderledes. Han havde været til en fest i nærheden, da en af hans kammerater forsvandt. De gik så nogle stykker ud og ledte efter ham. I Rundkørslen skiltes han fra de to andre og gik hen på banegården for at lede efter sin forsvundne kammerat. Og pludselig kom de to mænd løbende mod ham.

– Jeg hørte dem ikke sige noget. Jeg løb, fordi jeg blev bange. De virkede aggressive og truende.

Men de fangede ham. Og de pegede også på tasken, som lå og flød ved siden af.

Annonce

Kniv mod struben

– Hvornår blev du opmærksom på tasken, spurgte den 24-åriges forsvarer Linda Saugmann Christensen?

– Da de peger på den. Jeg regnede med, at det var deres. Jeg tænkte, jeg var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Men jeg kan ikke rigtig huske, hvad jeg tænkte, for jeg havde fokus på kniven.

Og så var det røveriet udspillede sig.

– Ham med det blonde hår, holder fast i mig ved kraven. De peger på mine lommer. De står og truer mig med en kniv. Jeg begynder at tømme mine lommer og tage mit ur af. Jeg kunne mærke knivbladet mod min hals, forklarede han.

Annonce

Meget lange negle

Men det, mente den ”blondes” forsvarer Erik Johansen, var noget sludder. For drengen havde lige fortalt, at han havde drukket to øl inden festen og 10-12 øl under festen på ganske få timer.

Så Erik Johansen mente, at det han mærkede mod sin hals, lige så godt kunne være flere andre ting. Blandt andet en negl. Og den 18-årige havde, udover sin specielle frisure med lyse rødbrune totter ovenpå en ellers sort manke, også nogle usædvanlig lange negle på alle fingre. Cirka én centimeter lange eller mere.

Domsmandsretten tog sig ekstra god tid. I stedet for den annoncerede halve time til at votere, gik der cirka en time og et kvarter. De tre valgte ikke at dømme for røveri.

– Det er ulovlig tvang. Vi kan ikke afvise, at det I forklarer, er rigtigt. Vi lægger til grund, at kniven har været der. Da han anmelder det her, siger han, at der var en kniv, og at han blev truet med den, konkluderede dommer Lone Staugaard.

Hun idømte de to mænd hver tre måneders fængsel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt

Smitten stiger fortsat i de fleste kommuner: Nu er over 800 coronasmittede døde i Danmark

Annonce