Annonce
Tarm

Lokale elever laver lanterner for at hjælpe børn og familier i Skjern og Tarm

Der opstod fejl under opmålingen, men her kører det for Meinards, Jeppe, Vibeke og Frederik. PR-foto
Elever fra FGU-skolen har siden august arbejdet på projekt, der skal hjælpe udsatte børn og familier i både Skjern og Tarm.

Tarm: - Hjælp andre - køb en lanterne.

Sådan lyder det fra industrielever på FGU-skolen, Jernvej i Skjern. De har lavet næsten 500 lanterner, og hvis man køber en, støtter man projekt julehjælp med alle pengene.

Lanternerne er støttet af blandt andre Sydbank Fonden og Frode Madsens Fond og består af både mad og gaver, som uddeles kort før jul til udsatte børn og familier i og omkring tvillingebyerne Skjern og Tarm.

Annonce
Paw i gang med det helt store slibearbejde. PR-foto

En stor motivation

For flere elever har det været en kæmpe motivation, at deres arbejde resulterer i en meget bedre juletid for familier, som måske slet ikke har råd til at holde jul.

- Man får faktisk medlidenhed med børn, som ikke kan tage del i vores traditioner, siger flere af eleverne i pressemeddelelsen.

For andre er det en motivation, at holdet er sammen om et fælles projekt.

- Det har givet et godt fællesskab, at vi skal i mål med den samme opgave, siger elever.

De fleste elever er lettede over, at de nu er færdige med lanternerne. Projektet startede så småt i august, og lige siden er der ikke gået en dag, uden at mindst et par stykker har haft fingrene i en eller flere lanterner. Nu bliver der plads til nye, spændende opgaver fra skolens ordreliste.

En færdig lanterne består af mange arbejdsprocesser. Jern er klippet i mindre plader og efterfølgende mærket op for at se, hvor pladen skal bukkes. Lanternerne har 36 fuldsvejsninger, som alle skal slibes ned.

Salget af lanterne er i gang i flere butikker, og der er også mulighed for at få fingre i en af dem på julemessen i Tarm, der foregår 9. og 10. november.

Ingen ved helt, hvor mange timer de har svejset, men det er mange. PR-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Nolde nu med mundbind

Sydjylland For abonnenter

Trods udsigt til blodrødt regnsskabsår: Hotel Koldingfjord satster stort på opgradering af personalet

Annonce