Annonce
Indland

Lokale frygter fortsat forurening af badesø tæt på minkgrave

Bodil Kirkegaard, 72 år og pensionist, er bekymret for, om Boutrup Sø risikerer at blive forurenet af de nedgravede mink. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Trods en beroligende undersøgelse frygter lokale ved Nørre Felding stadig for forurening fra nedgravede mink.

Selv om en undersøgelse har vist, at de nedgravede mink ved Nørre Felding ikke er til fare for drikkevand eller akut fare for nærliggende søer og vandløb, så er der stadig bekymring blandt lokale borgere.

En af dem er 28-årige Lasse Laugesen, der er soldat på Holstebro Kaserne. Han fortæller, at han og vennerne om sommeren ofte bruger Boutrup Sø, der ikke ligger langt fra det område, hvor flere millioner døde mink er gravet ned.

- Boutrup Sø ligger 200-250 meter derfra. Så det er vi meget bekymrede for, siger Lasse Laugesen.

De cirka fire millioner døde mink, der ligger nedgravet i Nørre Felding syd for Holstebro, er en del af de i alt 14,5 millioner mink, som sidste år blev slået ned af frygt for spredning af coronasmitte.

Efter at minkene har været gravet ned, skal de nu graves op igen for at blive endelig destrueret. Torsdag har man indledt det arbejde.

Mens minkene har ligget begravet i jorden i månedsvis, så har lokale borgere udtrykt bekymring for, hvad minkene ville få af betydning for det lokale miljø.

En undersøgelse foretaget af Miljøstyrelsen har vist, at de nedgravede mink ikke er til fare for drikkevand eller akut fare for nærliggende søer og vandløb.

Styrelsen har dog vurderet, at forureningen inden for to-tre år vil nå vandløb og Boutrup Sø efter seks til ti år, hvis ikke minkene graves op.

Uanset at minkene ikke kommer til at ligge så længe, så er pensionisten Bodil Kirkegaard ikke helt tryg ved situationen.

- Jeg synes, at det værste er, at der ligger en vandboring i jorden herude. Og jeg kan frygte, at den sø, hvor unge mennesker tager ned og bader, bliver forurenet, siger 72-årige Bodil Kirkegaard.

Torsdag har fødevareminister Rasmus Prehn (S) besøgt Nørre Felding og det område, hvor der ligger mink begravet.

Til Randers Amtsavis siger han, at når minkene er helt væk fra området, så er der ikke nogen fare på færde.

- Jeg er sikker på, at lokalbefolkningen fortsat kan bade i Boutrup Sø, og jeg skal nok selv komme tilbage til sommer og bade i den, siger Rasmus Prehn til avisen.

61-årige Eddie Jürgensen, der er opfinder og bor i lokalområdet, byder gerne ministeren velkommen til en tur i søen.

- Det må han da godt. Han er velkommen. Han må også gerne tage en enkelt slurk af søen og se, hvordan han har det bagefter, siger Eddie Jürgensen.

/ritzau/

Link til artikel fra Randers Amtsavis
Eddie Jürgensen, 61 år og opfinder, byder gerne fødevareminister Rasmus Prehn (S) velkommen til at bade i og drikke af Boutrup Sø. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Lasse Laugesen, 28 år og soldat på Holstebro Kaserne, kan være bekymret for, at de nedgravede mink kan få en betydning for vandet i Boutrup Sø, hvor han og vennerne ofte bader om sommeren. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Fødevareminister Rasmus Prehn (S) har brugt torsdagen på at overvære den første opgravning af døde mink. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Annonce
Danmark

Fredagens coronatal: 1085 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Barejer oplever flere stoffer i nattelivet: Nu efterlyser han samarbejde med andre barer

Haderslev For abonnenter

Efterskolen satte hjerterne i brand: Ti år efter skal Laura og Frederik giftes

Tønder

Skiftedag: Kendt Tønder-kok i spidsen for nyåbnet restaurant i Skærbæk

Vejen

Bilentusiaster skynder sig langsomt: Lokal gruppe vil vise lir og lækre detaljer ved træf på Assersbølgård

Kolding For abonnenter

Han er firmaets mand og en "uddødende race": Nu kan revisor fejre 50-års jubilæum i samme virksomhed

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Danmark

Omfattende feriehjælp til fattige familier: - En kæmpe håndsrækning, det er min første ferie sammen med alle børnene

Esbjerg

Jan vil boykotte hjerteklubben EfB efter træner-ballade: - Så længe ledelsen støtter en voldskultur, lægger jeg ikke en eneste krone i kassen

Danmark

Albert Dyrlund er død: Youtuberen drømte om opmærksomhed, men ville også gerne af med den

Aabenraa

16-årige pige fundet: Politiet var bekymret for hende

Aabenraa For abonnenter

Der er 51 år imellem dem: Biavl førte til venskab mellem Alexandra og Egon

EfB

Paul Conway holdt sit løfte til avisen: Nu er der kontakt mellem EfB og van der Vaart

Annonce