Annonce
Esbjerg

Lokale håndværkere: Unges fravalg skyldes uddannelses-snobberi

Flere esbjergensiske håndværkere mener, at der er tale om snobberi, når alt for få unge vælger erhvervsuddannelserne. Arkivfoto: Mathias Ingemann Holm
En ny rapport fra Dansk Byggeri viser, at alt for få esbjergensiske unge søger ind på byens erhversuddannelser. Ifølge flere af byens håndværkere skyldes det blandt andet, at der er for meget snobberi i folkeskolen, når det kommer til at vælge uddannelse. Det er simpelthen ikke ”sejt” at være håndværker.

ESBJERG: Ifølge Dansk Byggeri er det kun 20 procent af Esbjergs unge fra 9. og 10. klasse, der vælger en erhvervsuddannelse, når de skal videre i skolesystemet. Det er ifølge Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) for få, og derfor har man igennem flere år forsøgt forskellige strategier for at få flere til at vælge den faglærte vej. Flere af byens virksomhed skriger efter håndværkere, og det er bekymrende for fremtiden, hvor flere og flere går på pension.

Blandt byens håndværkere er der dog flere gode forklaringer på, hvorfor de unge vælger erhvervsuddannelserne fra. Hos byggefirmaet MuffByg er man endnu ikke blevet ramt af mangel på lærlinge, men fremtiden ser mørk ud.

- Vi kan komme til at stå med et stort problem om ti år. Det er jo ikke ”sejt” eller cool at blive håndværker. Oppefra er der i årevis blevet råbt og skreget efter akademikere, og man har været for dårlige til at fortælle, at det også er en mulighed at blive håndværker, siger Anders Grigel, der er kalkulationschef hos MuffByg og som også er med til at bedømme svendeprøver på erhvervsuddannelserne.

Annonce
Vi kan komme til at stå med et stort problem om ti år. Det er jo ikke ”sejt” eller cool at blive håndværker. Oppefra er der i årevis blevet råbt og skreget efter akademikere, og man har været for dårlige til at fortælle, at det også er en mulighed at blive håndværker

Anders Grigel, MuffByg

Uddannelser mangler hype

Hos de lokale fagforeninger har man i flere år forsøgt at italesætte problematikken, og ifølge formand for 3F i Esbjerg, Jacob Meier, er der flere årsager til, at det ikke er populært blandt unge at blive håndværker.

- Jeg tror, at mange forældre fraråder deres børn at søge ind på uddannelserne fordi man hører mange negative historier om nedslidning og den stigende pensionsalder. Der er manglende kendskab til, hvad man kan med uddannelserne, siger Jacob Meier og retter en del af kritikken mod skolerne, som han ikke mener er dygtige nok til at fortælle de gode historier.

- Vejledningen skal være bedre på skolerne. Man er nødt til at hype uddannelserne. Gøre det mere lukrativt og synligt. For der er jo et stort behov, men i årevis har vi hørt historien om, at vi er et videnssamfund, der ikke har brug for håndværkere, og det er jo nok også en del af årsagen, siger Jacob Meier, formand for 3F i Esbjerg.

Og han bakkes på af Peter Jørgensen, der er mester hos Tommy Jørgensen APS. Han melder sig gerne til at komme ud på skolerne og fortælle om glæderne ved at være håndværker.

- Der er alt for meget uddannelsessnobberi derude. Og hos os deltager vi i jobmesser og andre arrangementer for at fortælle den positive historier. Der mangler forbilleder, og den indsats vil vi gerne tage del i, siger han.

Ny strategi

Diana Mose Olsen (SF), der er formand for Børn og Familieudvalget, mener, at man fra kommunens side gør en stor indsats for netop at få fortalt de positive historier. Men samtidig erkender hun, at der kan være et problem med snobberi omkring håndværksfagene.

- Jeg har også hørt, at der nogle steder bliver set ned på erhvervsuddannelserne, og det bekymrer mig. Det er jo noget af det, vi gerne vil gøre op med. Vi vil gerne fortælle, at der altså er mange muligheder, hvis man vælger at gå den vej. Vi skal gøre op med børnenes frygt for at forringe fremtidsmulighederne gennem håndværksfagene. For det er jo ikke tilfældet. Tvært imod.

Diana Mose Olsen fortæller, at man både i Børn og Familieudvalget samt Uddannelses- og ungeudvalget gør en stor indsats på området.

- Vi går mere konkret og specifikt til værks med problematikken end vi har gjort tidligere. For det er vigtigt at sikre, at der sker noget. Det er noget, vi er meget optaget af.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Støjplagede borgere raser over kampfly som aldrig før: Klager er næsten tredoblet på et år

112

Beredskabet lagde en truende mast ned

Kommentar For abonnenter

Mens vi venter på motorvejen

Det er lidt med motorvejene, som det er med vindmøllerne. Vi vil sådan set rigtig gerne have dem, men de skal bare ikke ligge tæt på, hvor vi selv bor. De kritiske røster var klart i overtal, da der tilbage i sommeren 2017 blev sat gang i en offentlig høring af planerne omkring en ny midtjysk motorvej – populært kaldet for Hærvejsmotorvejen. Samme billede er der ved den igangværende høring i forbindelse med VVM-undersøgelsen Tilbage i 2017 var eksempelvis Bække Lokalråd og Bække Borgerforening særdeles klare i mælet i deres høringssvar, hvor én af sætningerne lød således: - Frygten er, at en motorvej - med eller uden afkørselsramper - vil sætte gang i en langsom, men sikker affolkning. Citat slut. Det er ikke noget at sige til, at frygten for en motorvej er til stede. Ikke mindst støjen fra tusindvis af biler, som vil passere forbi, giver anledning til betydelig utryghed hos mange. Dertil kommer også en motorvejs indiskutable indgriben på naturen og miljøet. Argumenterne fra utrygge borgere er ganske forståelige. Men som med meget andet, så er debatten omkring motorveje ikke udelukkende sort eller hvid. Motorvejene kan rent faktisk også bringe noget positivt med sig. Erhvervsudviklingen har ganske mange steder, hvor der er blevet etableret motorveje, vist sig at være positiv. Der er positive eksempler nok – selv inden for vores egen kommune. I Vejen, Brørup og Holsted taler udviklingen i erhvervslivet tæt ved motorvejen sit klart tydelige sprog. Danish Crowns slagteri i Holsted var med sikkerhed ikke blevet placeret i området, havde der ikke været en motorvej Også længere oppe i det midtjyske er der klare fortællinger om, at motorvejen klart kan bringe noget positivt med. I Ikast-Brande Kommune konstateres det, at motorvejene er med til at øge bosætningen og etablering af nye erhvervsvirksomheder. I Silkeborg er der også begejstring. I den midtjyske by er der knap et år efter åbningen af motorvejen for nogle få år siden sat rekord i salget af erhvervsjord. Om hærvejsmotorvejen overhovedet bliver til noget, vil blive afgjort inde på Christiansborg. Men i næste måned – mandag den 16. marts – har Vejdirektoratet inviteret til borgermøde i Vejen. Her vil der blive orienteret om VVM-undersøgelsen og de seks linjeføringer, som er bragt i forslag. To af linjeføringerne vil medføre ganske mange kilometer asfalt gennem Vejen Kommune – og vil også byde på to til- og frakørselsramper dels ved Bække og dels ved Gesten. Hvordan det modtages, må vi se tiden an. Men ud over den forståelige utryghed omkring støj og negativ indvirkning på natur og miljø så vil en ny motorvej også give nogle muligheder. GOD SØNDAG

Annonce