Annonce
Esbjerg

Lokale investorer er med til at redde Kalmar-Huse fra konkurs

En ny investorkreds sikrer, at typehusvirksomheden Kalmar-Huse er reddet fra konkurs. Arkivfoto
Det har ikke været vanskeligt at finde nye investorer, der ville være med til at redde det hæderkronede, danske typehusfirma Kalmar-Huse fra konkurs. Blandt seks nye investorer er ejer af byggemarked i Bramming og ejer af stor fiskerivirksomhed i Esbjerg, mens virksomheden dog må sige farvel til flere medarbejdere.

Bramming: Siden 1968 har Kalmar-Huse bygget mere end 11.000 typehuse over hele Danmark.

Nu tyder alt på, at endnu flere huse kommer til, efter at sorte skyer ellers trak op over den kendte Bramming-virksomhed, der i begyndelsen af januar blev taget under konkursbehandling ved skifteretten i Esbjerg.

Det er en gruppe på seks investorer, der samlet har investeret fire mio. kr. i at føre firmaet videre, og der er sket en del forandringer i ejerkredsen i det nye selskab Kalmar-Huse A/S, der er oprettet pr. 23. januar.

Den tidligere ejerkreds bestod af fem personer. Af disse er to trådt ud og tre nye kommet til, heriblandt den nye bestyrelsesformand Tommy Skov Kristensen, ejer af Bramming Byggelager, Carl Werner Nielsen og ejer af fiskerivirksomheden KD Seefood Denmark, Joakim Durhus. Ud er gået Peder Illeborg og Anker Wind Norup, der dermed heller ikke længere er administrerende direktør for Kalmar-Huse, og Holger Wulff fra den nye investorgruppe er glad for, at det nu er lykkedes at føre Kalmar-Huse videre.

- Der har været flere, der har ytret ønske om at blive en del af det nye Kalmar-Huse, og derfor har det ikke været vanskeligt at få nye investorer ind, siger Holger Wulff og forklarer, at selv om det gamle selskab nu er lukket, fortsætter virksomheden fra adressen i Bramming.

Annonce

2011 og 2018

Kalmar-Huse er også tidligere taget under konkursbehandling.

Virksomheden gik konkurs i 2011, hvorefter det i august 2012 lykkedes at genrejse virksomheden, mens der i 2018 kom en ejerkreds ind på fem investorer. Dette er pr. 23. januar 2020 skiftet ud med en investorkreds på seks personer.

Færre byggehold

Og så alligevel ikke helt, forklarer Holger Wulff.

I forbindelse med konkursbehandlingen forklarede han, at det ikke var ordrebeholdningen, der var udfordringen, men derimod at finde de rette håndværkere til at opføre husene.

- Før havde vi 13-14 byggehold, men havde vanskeligt ved at skaffe en ordentlig standard af håndværkere. Nu regner vi med at gå ned på omkring 7-8 byggehold og finde den rette balance i forhold til antallet af ordrer, siger Holger Wulff, der er glad for, at der er kommet 100 pct. styr på fremtiden for Kalmar-Huse.

Virksomheden skal nu igang med at genforhandle kontrakterne på de huse, der blev solgt i det gamle firma, mens man i otte tilfælde er i dialog med købere af huse, hvor byggeriet var gået igang.

Kalmar-Huses nye bestyrelsesformand Tommy Skov Kristensen, der i dag er ansat hos Carl Werner Nielsen på Bramming Byggelager, ser frem til at fortsætte arbejdet i den hæderkronede typehusvirksomhed.

- Jeg har valgt at gå ind i projektet, fordi jeg tror på, at det kan blive en god og sund forretning, og vi er i investorgruppen rigtig glade for, at det er lykkedes at videreføre det brand, som Kalmar-Huse er, siger Tommy Skov Kristensen og uddyber, at der fremadrettet vil være 18 medarbejdere i virksomheden, mens der var 25 før konkursbehandlingen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Se Danmark: Cirkushest på slap line

Leder For abonnenter

Møde blev en skandale

Flere deltagere udvandrede i vrede, da cirka 35 advokater og ejendomsmæglere var mødt frem til et arrangement, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SIRI, ville orientere om de regler, der gælder for udenlandske EU-borgere, som ønsker at slå sig ned i deres egen bolig i Danmark. Den frustrerede reaktion er fuldt forståelig. SIRI’s direktør Kasper Højvang Kyed og kontorchef Inge Thomsen var med. Civilstyrelsen stillede med direktør Lene Volke Roesen. Og så blev der ellers talt sort. Men konklusionen blev, at for eksempel en tysker ikke kan købe et hus i Danmark og så få et EU-opholdsbevis med virkning fra overtagelsesdagen. I stedet skal huskøberen først tage ophold i en lejet bolig, søge opholdstilladelse og efterfølgende flytte ind i sin ejendom. Den fortolkning er helt urimelig. Helt vildt bliver det, når kontorchef Inge Thomsen antyder, at den stramme praksis skulle bunde i politisk uvilje mod, at for eksempel tyskere køber ejendom i Danmark for at bo her. Disse mennesker er altså fra vores egen kulturkreds. I flere tilfælde er der desuden tale om personer, der i forvejen taler dansk, fordi de enten tilhører det danske mindretal eller har forberedt sig vældig godt på det nye hjemland. Samtidig er der ofte tale om stærkt efterspurgt arbejdskraft. Her bliver der absolut ingen problemer med integrationen. Skulle danske politikere virkelig være modstandere af denne form for indvandring, bør de pågældende efter kontorchefens udmelding straks stå frem og forklare sig. Det bliver i så fald interessant at høre argumenterne. Nu var der lykkeligvis både ejendomsmæglere og jurister med til det skandaløse møde. De sidstnævnte bør undersøge, om SIRI’s praksis ikke er i strid med EU’s bestemmelser. I givet fald skal der anlægges en prøvesag. Den nuværende tilstand er helt uacceptabel. Mennesker med viljen og evnen til at gøre noget godt for Danmark og en kulturel baggrund som vores egen er naturligvis hjertelig velkomne – eller bør være det.

Annonce