Annonce
Erhverv

Vil du prøvekøre en Porsche med 600 heste? Så kører Chris med. For han er bange for at miste bilen

Leasingforhandleren CHT Biler fra Vejle har i kølvandet på loven om vanvidsbilisme indført, at man i visse tilfælde sidder med på bagsædet under prøvekørsler. Arkivfoto: Flemming Larsen
Hos de lokale leasingforhandlere og -selskaber afventer man de første domme i sager om vanvidsbilisme - der meget vel kan komme til af diktere, hvem der egentlig kommer til at stå med håret i postkassen.

Vejle: - Loven giver et kæmpe dilemma, fordi den risikerer at stille tredjemanden til regnskab for noget, han ikke har kendskab til eller mulighed for at beskytte sig over for, siger Bjarke Linderoth, der er ejer af Linderoth Biler.

Som det er tilfældet for mange leasingforhandlere - ikke at forveksle med leasingselskaber - er bilforhandleren på Stiftsvej formidlere af den aftale, kunderne indgår. Selve leasingkontrakten ligger således hos leasingselskaber eller i nogle tilfælde banken, der således står med risikoen i tilfælde af vanvidsbilisme.

Derimod kan en bilforhandler som Linderoth Biler risikere at stå med håret i postkassen i forbindelse med prøvekørsler.

Annonce

- Hvis vi låner en bil ud til prøvekørsel, og kunden kører ekstremt hurtigt, er det jo vores bil, de tager. Men vi har ikke noget valg, for hvis vi ikke laver prøvekørsler, sælger vi ikke nogen biler. Det er the name of the game og ikke noget, vi kan skrive os ud af, hvis uheldet er ude. Du kan jo ikke plukke håret af en skaldet, siger Bjarke Linderoth, der understreger, at langt de fleste handler er med faste kunder, som man har en god relation til.

- Det er værre, hvis der kommer en ind med omvendt kasket og vil prøvekøre en bil til to millioner. Så beror det på en vurdering af risiko og potentiale for salg.

Sidder med på bagsædet

Siden skærpelsen i loven har visse bil- og leasingforhandlere strammet kontrollen i forbindelse med prøvekørsler.


Vi kan ikke gøre så meget andet end at forhold os til loven og så tage den derfra, når der er afsagt en dom. Jeg synes ikke, jeg har nogen fair chance for at sikre mig mod, at sønnen til en far, der leaser hos os, ikke tager bilen og kører vanvidskørsel.

Rasmus Snedker, leasingkonsulent hos Midt Leasing


Heriblandt CHT Biler, der har indført, at man sidder med på bagsædet, hvis bilen er af en vis kaliber.

- Det har vi vurderet, at vi er nødt til, indtil der falder nogle afgørelser og vi ved, hvad der er op og ned indenfor den her lovgivning. Det gælder selvfølgelig ikke, hvis det er en ganske almindelig familiebil, men snakker vi en Porsche 911 med 600 heste, kører vi med - for vi skal ikke risikere at miste en bil, der koster så mange penge. Så vil jeg hellere gå glip af en handel, siger ejer Chris Tryk, som mener, at loven om vanvidsbilisme strider mod den private ejendomsret.

En holdning, der bliver delt af Emil Knudsen fra Clevr Car. Han kalder lovgivningen "skæv".

- Jeg synes, det er fint, at man forsøger at lovgive, så folk kører pænere. Men jeg kan ikke forstå, at det skal være så indgribende at køre for stærkt - overfor alle mulige andre end dem, der ikke kan finde ud af at køre bil. De brodne kar er vi slet ikke interesserede i at lease biler til.

Han fortæller desuden, at Clevr Car, der også laver leasingaftaler gennem større selskaber, er villige til at tage ansvar, såfremt der måtte blive sager om konfiskationer, hvor firmaet har lagt biler til.

- Så er det en drøftelse, vi tager med leasingselskabet og finder en løsning på. Det er ikke anderledes end, at der heller ikke er nogen garanti på en flexleasingaftale. Men hvis kunden har et problem, hjælper vi selvfølgelig. Det er bare ordentlig forretningsskik, siger Emil Knudsen.

Annonce

Holder den i retten?

Hos leasingselskabet Midt Leasing fra Løsning er man på linje med kritikken fra Autobranchen Danmark, der tidligere har kaldt det utopi, at der i loven lægges op til, at leasingselskaber kan rejse erstatningskrav mod vanvidsbilister.

- Vi kan ikke gøre så meget andet end at forholde os til loven og så tage den derfra, når der er afsagt en dom. Jeg synes ikke, jeg har nogen fair chance for at sikre mig mod, at sønnen til én, der leaser hos os, ikke tager bilen og kører vanvidskørsel, siger Rasmus Snedker, der er leasingkonsulent hos Midt Leasing.

Leasingselskaberne har i dag mulighed for at foretage screening af kunder - blandt andet gennem eSkatData. I den nye lov afhænger en eventuel konfiskering af et udlånt køretøj af, om ejer med sit kendskab til låner kunne vide, at den ville blive brugt til vanvidsbilisme.

- Regeringen snakkede jo også om, at vi skulle kunne tjekke op på, om kunden eksempelvis er tidligere dømt for fartovertrædelser. Men det har vi ikke fået værktøjerne til endnu.

Midt Leasing oplyser, at det er almindelig praksis, at leasingtageren underskriver en tro- og loveerklæring, hvor man hæfter for eventuelle tab.

- Så er spørgsmålet, om den holder i retten ved vanvidsbilisme, siger Rasmus Snedker.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Serieiværksætter køber sig ind i lille virksomhed: Verdensudstilling skal være med til at booste salg af løver, ugler og hjorte

Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Aabenraa

Landmænd udnytter ukrainske ansatte: Betal jeres løn tilbage eller forsvind

Varde For abonnenter

Omstridt praksis stopper øjeblikkeligt: Slut med private varekøb på fællesantennens regning

Esbjerg

Rundbarbering af rundkørsel: Det kræver en god forklaring

Sydjylland

Har skudt 157 dyr: Nu er alle vildsvin i Danmark døde

Sydjylland For abonnenter

Nu er leder fratrådt: Psykisk syg patient deltog i jobsamtaler i strid med reglerne

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Erhverv

Jysk retail-agentur sikrer succes for Europas største køkkenkæde i Norge

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Kolding

23-årig fik sit seks måneder gamle barn fjernet og hængte socialrådgiver ud på Facebook: Nu er hun dømt for chikane

Varde

Hun ville vise rektor, at han tog fejl: Christel blev smidt ud fra Varde Gymnasium – I Esbjerg fik hun en ekstra chance, og tirsdag blev hun student

Billund For abonnenter

Lokale blev beroliget: Lufthavnsdirektør ønsker sig vækst og bedre infrastruktur - men ikke en ekstra landingsbane

Tønder For abonnenter

Tønder kommunes forbrug af Roundup brager i vejret: Brugen af pesticider mere end fordoblet på fire år

Sønderborg

Se video og billeder: Dronning Margrethe er ankommet til Sønderborg

Annonce