Annonce
Varde

Lokale svømmere fra Nørre Nebel og Blåvandshuk tog et ordentligt tag - og vandt på Den Store Svømmedag

Flest gik i vandet, og de svømmede længst. Svømmere fra Nørre Nebel og Blåvandshuk var blandt vinderne på landsplan, da der forleden var Den Store Svømmedag.

Nørre Nebel-Blåvandshuk: Lokale svømmere og vandhunde klarede sig ualmindeligt godt, da der lørdag 5. oktober blev holdt Den Store Svømmedag i 38 svømmehaller landet over. I alt deltog 6.687 personer i arrangementerne, og de tilbagelagde næsten 6.530 kilometer.

Og i alle tre konkurrencekategorier placerede deltagere fra svømmedagen i Nørre Nebel og i Blåvandshuk sig i top tre.

Med 482 deltagere i vandet blev Team Blaabjerg i Form og Fritid, Nørre Nebel, nummer tre i kategorien flest deltagere i vandet, og klubben vandt 2000 kroner.

Af de mange svømmere vandt samtidig Team Blaabjerg en førsteplads for flest deltagere i vandet i forhold til indbyggertal. Mere end hver tredje borger var i vandet - nemlig 36,3 procent af indbyggerne. Det gav klubben yderligere 5000 kroner.

Til gengæld kom ingen op på siden af svømmerne i Blåvandshuk Svømmeklub og Sportspark Blaavandshuk, som tilbagelagde mere end 480 kilometer - helt præcis 480.330 meter - før de stod op af vandet. Det gav klubben en præmie på 5000 kroner.

Annonce

Dagen er for alle

Den Store Svømmedag er for børn, unge og ældre. Det er både for dem, som normalt færdes i en svømmehal, men det er samtidig også et arrangement, der har til hensigt at få borgere, der normalt ikke benytter de lokale svømmehalsfaciliteter, til at kigge forbi og tage en dukkert i bassinet, og der har været deltagere i alle aldre, alle størrelser og flere nationaliteter, lyder det fra Dansk Svømmeunion, som står bag Den Store Svømmedag.

Næste år holdes Den Store Svømmedag søndag 4. oktober 2020.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce