Annonce
Sydjylland

Lokale toppolitikere revser sundhedsreform: Frygter flere lukkede sygehuse

Ifølge den lokalvalgte sundhedsordfører Lotte Rod (RV) betyder regeringens sundhedsreform, at sygeplejersker vil få endnu mere travlt end hidtil. Foto: Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Sygeplejersker får endnu mere travlt, og Tønder Sygehus risikerer at lukke. Ifølge de lokalvalgte folketingsmedlemmer Lotte Rod (RV) og Jesper Petersen (S) kan regeringens sundhedsreform for alvorlige konsekvenser.

Skepsis: Løkke kan ikke være det bekendt.

Sådan lyder meldingen fra Radikale Venstres sundhedsordfører, Lotte Rod, efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) akkompagneret af et stort ministerhold onsdag præsenterede regeringens længe ventede sundhedsreform. Ifølge det lokalvalgte folketingsmedlem vil reformen belaste sygehusvæsenet langt mere, end den vil gavne.

- Læger og sygeplejersker har alt for travlt i forvejen. Løkke kan ikke være bekendt, at han vil kaste dem ud i et nyt system, som tager deres tid, i stedet for at give dem mere tid, siger Lotte Rod i en pressemeddelelse.

Hun frygter, at sundhedspersonalet de kommende år skal bruge unødvendigt meget tid på at holde møder for at få det hele til at fungere.

Sundhedsreformen betyder blandt andet, at regionerne nedlægges, og at sundhedsvæsnet i stedet skal varetages af tre forskellige instanser: En national bestyrelse, der skal stå for den overordnede planlægning af sundhedsvæsnet, fem sundhedsforvaltninger med de nuværende regionsrådsformænd i spidsen, der har ansvaret for akutsygehusene og til sidst 21 sundhedsfællesskaber med forankring i kommunerne, der hver især skal sikre sundhedstilbud tæt på borgerne.

Annonce

Vi risikerer, at det lokale islæt og kontakten til borgerne bliver ringere.

Folketingsmedlem Jesper Petersen (S)

Frygter sygehuslukninger

Heller ikke Jesper Pedersen (S), der er valgt i Haderslev, er imponeret.

- Lars Løkkes udspil fører til mere centralisering. Ansvaret bliver mere uigennemskueligt og med mindre indflydelse til folkevalgte. Vi risikerer, at det lokale islæt og kontakten til borgerne bliver ringere, siger han i en pressemeddelelse.

Han frygter, at reformen vil føre til lukninger af de mindre sygehuse. Han peger eksempelvis på, at Tønder Sygehus kan komme i farezonen.

- I Sønderjylland er Haderslev Sygehus allerede lukket. Jeg kan sagtens se for mig, at de bureaukrater, der fremover bliver centrale i sundhedsvæsenet, vil finde frem til, at man kan samle endnu mere i Aabenraa og kan undvære eksempelvis Tønder Sygehus. Hvem skal tale de mindre befolkede egnes sag?, siger Jesper Petersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce