Annonce
Esbjerg

Lokalhistorisk årbog for Kongeåen 2019 præsenteres i Vilslev

Ole Madsen er redaktør på Kongeåen 2019 - lokalhistorisk årbog for Jedsted og Vilslev. Privatfoto.

Vilslev: Mandag den 25. november klokken 19.00 er der inviteret til reception i Vilslev Forsamlingshus på Kongeåen 2019 - lokalhistorisk årbog for Jedsted og Vilslev.

- Årbogen er blevet udgivet siden 2008, og i dette års udgave kan man læse om den første kvindelige landpost, om en kvinde, der rejste sig fra ligbåren og døde, om fugle i marsk og eng og om kirketårnet, der har pip. Der fortælles også om et bryllup af en amerikaner, der har forbindelse til Vilslev-præsten i 1700-tallet og om meget andet, fortæller redaktør på årbogen, Ole Madsen og forklarer, at bogen kan købes ved receptionen eller ved at kontakte Vilslev-Jedsted sognearkiv.

Et udvalg bestående af Stig Hegn, Erna Nielsen, Helge Kristensen, Karl Johan Bendorff, Kirsten Blom og Roll Præstegaard skriver artikler og samler stof til årbøgerne.

I forbindelse med receptionen vil ornitolog Asbjørn Holm holde foredrag om fuglelivet i sognet, ligesom han vil vise billeder fra sine mange observationer.

Alle er velkommen. Der betales entré, og der bydes på kaffe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Naboer frygter at blive nabo til gigantisk solcelleanlæg: Miljøformand vil undersøge alternative muligheder

Annonce