Annonce
Kolding

Lokalhistoriske oplevelser venter interesserede koldingensere

Den nye bestyrelse for Lokalhistorisk Forening har konstitueret sig. Privatfoto

Kolding: Lokalhistorisk Forening for Kolding og Omegn er klar med programmet for det kommende år og lægger ud med et besøg på Gøhlmanns Mølle 15. september, hvor Iver Schriver og Gunnar Storm Thomsen viser rundt.

Henover året vil der være indlæg om De Danske Mejeriers Maskinfabrik og et foredrag om Holger Drachmann. I december vil man besøge Logen i Hyrdestræde. Vinhandler Kresten Vestergaard Frandsen vil fortælle om sin opvækst i Adelgade og Koldinghus-Kvarteret. Der vil også være mulighed for at høre om Kolding Havn under Anden Verdenskrig. I februar 2020 kan man høre om Apostolsk Kirke, som startede skolevirksomhed i 1939.

Bestyrelsen for Lokalhistorisk Forening for Kolding og Omegn har i øvrigt konstitueret sig med Else-Marie Træholt Pedersen som sekretær, Inger Henriksen som kasserer og Preben Meyer Petersen som formand. De øvrige medlemmer af bestyrelsen er Kurt Nielsen og Søren Ørskov, medens Ejnar Haugaard er suppleant.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce