Annonce
Læserbrev

Lokallisten peger (igen) på, at der kan spares millioner på administrationen

Læserbrev: Det er rigtigt, Line Berner (V), at vi og LA under valgkampen pegede på, at der kunne hentes millioner på administrationen.

Men at påstå, at vi i Lokallisten ikke har stillet et eneste forslag til, hvordan det skal foregå er forkert.

Ved budgetforhandlingerne sidste år kom vi med et forslag på reducering ”for 21 millioner, fokus på fjernelse af ledelseslag samt reduktion på jobcenteret”.

Efterfølgende har flere partier og udvalg ligeledes måtte pege på besparelser – omprioritetskataloger og meget andet for millioner af kroner, mens Venstre har haft roret.

Ved budgetopfølgning på kommunens budget i 2018 må vi erkende, at der var et samlet merforbrug og at vi kom i mål grundet overførsler fra 2017.

Fakta er, at social og sundhed allerede i 2018 havde et merforbrug på 16,4 millioner på det specialiserede område.

Ved seneste budgetopfølgning i 2019 forventer social og sundhed et merforbrug på 19,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget ekskl. overførsler. Det samlede merforbrug kan primært henføres til, at der forventes et merforbrug på det specialiserede socialområde på 14,8 mio. kr.

Det er en landstendens er svaret.

Der foreligger en rapport fra BDO – for området - der taler sit klare sprog. Der kan hentes millioner på, at få ”styr på denne del af butikken” - og gentænkt området.

Lad det være Lokallistens forslag til budgetforhandlingerne i år.

Så lader vi Venstre om, at blære sig med, at de er omkostningsbevidste - mens de har roret.

Annonce
Tom Arnt Thorup
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Annonce