Annonce
Varde

Lokallistens støtte til cykelsti vækker forundring

Lokallisten mener, at det er vigtigt at lytte, brugte Henrik Vej Kastrupsen (L) som en af sine argumenter for at stemme for cykelstien ved Nørre Nebel. Foto: André Thorup
To byrådsmedlemmer mener ikke, det hænger sammen, at Lokallisten både ønsker en balanceret udvikling i hele kommunen og en cykelsti til Børre Nebel.

Varde Kommune: Lokallisten ønsker en mere balanceret fordeling af kommunale investeringer i Varde Kommune. Listen har endda fået tilkæmpet sig, at det med årets budgetforlig er blevet hele byrådets politik.

Derfor kan Line Berner (V) og Holger Grumme (R) ikke forstå, hvorfor Lokallisten går ind for en cykelsti ved Nørre Nebel, da Nørre Nebel ifølge de opgørelser, som kommunen har lavet, er et af de områder, der får har fået del i flest investeringer siden kommunesammenlægningen.

Gruppeformand Henrik Vej Kastrupsen fortalte i byrådssalen, at cykelstier ikke er med i opgørelserne over investeringer. Line Berner påpegede til gengæld, at også et kort med cykelstier vil vise, at Blåbjerg-området har flere stier end eksempelvis den østlige del af kommunen.

Henrik Vej Kastrupsen mente også, at man måtte se nuanceret på tallene - altså hvilke slags investeringer byerne har fået del i.

- Det ændrer ikke på, at Nørre Nebel ligger i toppen, selvom man splitter beløbene op på forskellige konti, svarede Holger Grumme.

Annonce

Ikke lokallistens forslag

Løsgænger Steen Holm Iversen prøvede at stoppe diskussionen, da det slet ikke var Lokallistens forslag om en balanceret udvikling, der var til debat. Til det svarede Holger Grumme, at det var væsentligt, for han mente, at hvis han stemte for cykelstien, ville han bryde budgetforliget.

I forligsteksten lyder formuleringen, at "partierne er optaget af, hvordan der opnås den fornødne balance i investeringerne på tværs af kommunen".

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

IS-medlem er inderligt uvelkommen

Et tidligere medlem af Islamisk Stat ankom mandag til Danmark, og blev straks anholdt. Manden har siddet fængslet i Tyrkiet, men blev sendt til Danmark på begæring af de danske myndigheder. Formentlig skal man være jurist for at forstå, hvorfor Danmark har bedt om at få den pågældende udleveret. Han er inderligt uvelkommen. Manden er den 28-årige Ahmad el-Haj. Han er af palæstinensisk oprindelse, men ærgerligt nok udelukkende dansk statsborger. Passet kan han derfor ikke miste. Trods det danske pas er det naturligvis grotesk at påstå, manden er vendt hjem. Danmark er ikke et hjem for mennesker, der har vendt os ryggen og direkte kæmpet mod landets interesser. Justitsminister Nick Hækkerup er blevet kritiseret for at lægge pres på domstolene i sagen om den den udleverede. Ministeren har nemlig sagt, at manden forhåbentlig bliver dømt for de forbrydelser, han har begået. Kritikken kommer fra De Radikale og Enhedslisten. Strengt taget har de ret i, at det ikke er en ministers, men domstolenes opgave at vurdere, om en sigtet er forbryder eller ej. Men ikke desto mindre er Nick Hækkerups spontane reaktion absolut forståeligt. Så skulle en domstol kende den pågældende skyldig, sker det forhåbentlig efter straffelovens paragraf 114. Den såkaldte terrorparagraf åbner nemlig mulighed for fængsel på livstid. Sanktionen er aldeles passende, hvis den 28-årige skulle vise sig at have deltaget i Islamisk Stats uhyrlige forbrydelser. Måtte han i givet fald aldrig komme på fri fod eller i hvert fald sidde i fængsel, til han er en meget gammel mand ligesom den firedobbelte politimorder Palle Sørensen. Han tilbragte 33 år bag tremmer. Ahmad el-Haj blev ifølge flere medier hårdt såret under et bombeangreb og sidder i kørestol. Han har fortalt Weekendavisen, at han inderligt fortryder sine handlinger. I betragtning af de konsekvenser hans indsats for Islamisk Stat har haft for ham selv, er det såmænd ganske muligt. Nogen formildende omstændighed er det imidlertid ikke.

Annonce