Annonce
forside

Lokalopgøret blev en tæt affære

Søndag mødtes SønderjyskE 2 og Team Haderslev KFUM på førstnævntes hjemmebane, for at spille sæsonens første lokalopgør mellem de to. Efter en tæt kamp med mange udvisninger og en rodet anden halvleg endte opgøret med en smal sejr på 26-25 til SønderjyskE 2.

SØNDERBORG: Humlehøjhallen i Sønderborg lagde i weekenden rammer for et tæt lokalopgør mellem SønderjyskE 2 og Team Haderslev KFUM. Men efter en skiftende kamp, var det hjemmeholdet, SønderjyskE 2, der i enden kunne gå derfra med de to point.

Det var også hjemmeholdet, der startede kampen med at ligge sig i føring. Trods den gode start var det var dog ingen sikker kamp for holdet, der flere gange i løbet af både første og anden halvleg blev indhentet af Team Haderslev KFUM.

- Vi lavede en del udskiftninger for at dele ressourcerne, og så lavede vi en del dumme fejl, fortæller SønderjyskE 2's træner Peter Nielsen, om hvorfor holdet blev indhentet i første halvleg.

Mod slutningen af halvlegen lykkedes det endda Team Haderslev KFUM at komme foran, og holdet afsluttede første halvleg med en føring på 12-11.

Annonce


  • Håndbold, 3. Division, Herrer: SønderjyskE 2 - Team Haderslev KFUM: 26-25 (11-12)
  • Topscorer SønderjyskE 2: Mikkel Hansen
  • Topscorere Team Haderslev KFUM: Christian Andersen og Jan Nielsen

Rod og udvisninger

SønderjyskE 2 kom hurtigt igen i anden halvleg, men endnu engang varede det ikke længe før udeholdet igen kom tæt på. Denne gang blev begge hold udfordret af mange udvisninger, der betød af de to hold på et tidspunkt var nede og spille fem mod fem.

- Det blev lidt rodet. Den rytme vi var inde i blev ødelagt, fortæller SønderjyskE 2's træner.

Derfor sluttede også anden halvleg tæt, og med en chance til Team Haderslev KFUM var målscoren tæt på at udligne. Det blev dog ikke til noget, og SønderjyskE 2 kunne gå fra kampen med en smal sejr på 26-25.

- Der var point i det for os, men vi brænder nogle vigtige chancer, siger Team Haderslev KFUM's træner Thomas Brix.

Ramt på ressourcerne

Hos Team Haderslev KFUM bliver weekendens nederlag også forklaret med et hold hårdt ramt på ressourcerne. Holdet måtte blandt andet tage afsted med kun tre bagspillere, hvoraf den ene var syg.

- Vi er ret hårdt ramt på ressourcerne, så vi kører lidt død til sidst. Men vi gør det godt, med det vi har at skyde med, siger Team Haderslev KFUM's træner, der forklarer, at klubbens u18-hold er var blevet prioriteret i weekenden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce