Annonce
Indland

Lokalpolitiker mishandlede egne børn og sad i børneudvalg

I Solrød Kommune sad nu dømt politiker og behandlede sager om børns forhold. Landsret skærper straffen.

En lokalpolitiker fra Solrød er onsdag blevet dømt for vold mod sine tre børn. Volden stod på gennem flere år og fik derfor karakter af mishandling, har Østre Landsret slået fast.

Jane Noer har i Solrød Kommune været formand for Børn- og Ungeudvalget. Her træffes afgørelser om netop børns forhold - for eksempel når der er tale om vold i hjemmet. Den 48-årige politiker er valgt for partiet Venstre.

I Østre Landsret har dommerne onsdag skærpet straffen betragteligt i forhold til den dom, som Retten i Roskilde afsagde i juli.

Byretten mente "kun", at der var beviser for vold mod to af børnene. Straffen blev dengang fængsel i tre måneder.

I landsretten dømmes Jane Noer derimod for vold mod alle tre børn, og samtidig forhøjes straffen til fængsel i seks måneder.

Heraf er fire måneder gjort betinget, ligesom den dømte skal udføre samfundstjeneste i 100 timer, oplyser retten om onsdagens afgørelse.

Volden skete blandt andet i form af såkaldte "lammere", altså hårde slag med knyttet hånd.

Under sagen i byretten blev Solrød Kommune i øvrigt kritiseret i kraftige vendinger af en anklager fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Selv om der var blevet rejst tiltale mod Jane Noer om vold, tillod kommunen hende, manden og et andet barn at have ikke-overvåget samvær med det yngste barn.

Senere trak den yngste sin oprindelige forklaring til politiet tilbage.

I byretten fastslog anklager Kirsten W. Jensen, at det var "stik imod alle regler", at kommunen havde besluttet at lade samværet foregå uden overvågning.

I byretten forklarede en socialrådgiver fra kommunen, at hun ikke var inde i alle servicelovens bestemmelser.

Sagen begyndte efter en episode i januar. Den yngste havde pjækket fra skole. Faren meddelte, at det ville få konsekvenser. Senere har en lærer fortalt, at hun aldrig tidligere har set et så skræmt barn.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Haderslev For abonnenter

Byrådsmedlem dømt for at forfølge og chikanere fem kommunalt ansatte

Varde For abonnenter

Se billederne: Julelys er vokset familiefar over hovedet – næste år er der dømt pause

Aabenraa For abonnenter

Serietyv afsløret af DNA-spor: Har været i gang i otte år - nu anklages han for 29 nye forbrydelser

Sport

Danmark storsejrede, men alligevel blev det en trist VM-indledning: Mia Rej blev båret ud med en alvorlig skade

Store mængder ulovligt fyrværkeri smugles til Danmark i posten: I år ser ud til at blive et rekordår

Esbjerg For abonnenter

Katrine flyttede fra København og hjem til 'ghettoen': - Selvfølgelig er her mennesker, der ryger tjald og kører hurtigt på knallert, men her er også mange gode hjerter

Indland

Kør tidligt, kør forsigtigt eller hold bilen hjemme: Det bliver en rigtig, rigtig våd onsdag

Kolding

Coronasmitte i Kolding er nu over kritisk grænse: Se hvilke tiltag der bliver sat i værk

Forsvaret forurener campingejers fiskesø: - Gå i gang med at rense op nu

EfB For abonnenter

EfB-karakterer: Wolfe var bedst uden at være god

EfB For abonnenter

EfB brændte straffe efter to minutter og tabte 2-0 i Hvidovre: Elendig afslutning på elendigt efterår

Kultur

Så er stor lysfestival åbnet: Se de spektakulære billeder

Annonce