NØRRE LØGUM/ELLUM: Inden året er omme, vil Nørre Løgum og Ellum Lokalråd efter planen være en udviklingsplan rigere. Lokalrådet er nemlig blevet tildelt midler til Blup - Bæredygtig Lokal Udviklingsproces.
Derfor har foreningen fået 50.000 til at kortlægge områdets behov og finde ud af, hvad der skal være fokus på i fremtiden.
- Det er ti år siden, at vi sidst fik lavet en udviklingsplan, så nu vi synes, det var på tide igen. Vi vil lave en udviklingsplan, der er bæredygtig. Det betyder, at vi går ned og finder ud af, hvad der er godt, af det vi har, hvad vil vi gerne gøre mere ved, og hvad vil vi have fremover, siger Kirsten Damm, der er formand i Nørre Løgum og Ellum lokalråd.
I øjeblikket er projekter med Blup i gang i otte forskellige kommune. Nørre Løgum og Ellum Lokalråd er det eneste i Tønder Kommune.
20.000 kroner i projektet går til lønninger til konsulenter, der hjælper til med udviklingsplanen, mens lokalrådet selv må råde over de resterende 30.000 kroner. Det kan blandt andet være til borgermøder, eller hvis idéer skal prøves af undervejs.
Den videre proces
Der er allerede nedsat en styregruppe til projektet, og nu er Nørre Løgum og Ellum lokalråd ved at finde folk til en følgegruppe. De to grupper skal finde ud af, hvor byerne står i dag, og hvor de gerne vil hen.
Det kan være alt fra statistikere over til- og fraflyttere, hvordan det går med erhvervslivet, eller om der for fremtiden skal satses på færre husholdninger med oliefyr.
Kirsten Damm, lokalrådsformand.Vi laver et borgermødet, hvor alle bliver inviteret ind og høre, hvad vi har fundet frem til. Her kan alle komme med forslag og løsninger til planen, og hvordan fremtiden kan se ud.
Når arbejdet er færdigt, skal resten af områdets borgere have mulighed for at komme med deres besyv.
- Vi laver et borgermødet, hvor alle bliver inviteret ind og høre, hvad vi har fundet frem til. Her kan alle komme med forslag og løsninger til planen, og hvordan fremtiden kan se ud, siger Kirsten Damm.
Udviklingsplanen er planlagt til at være færdig i november. Derefter skal de første skridt tages til at gå fra plan til virkelighed.
- Når udviklingsplanen er færdig, skal vi jo så finde ud af, hvem der kunne tænke sig at gå i gang med de ting, som vi finder ud af, eller hvem der kan søge fonde, hvis der for eksempel er ting, der koster noget, siger formanden.