Annonce
Aabenraa

Lokalråd på vej: En af de sidste landsbyerbyer kommer med på vognen

Stubbæk set fra oven. Landsbyen syd for Aabenraa stifter lokalråd sammen med de øvrige bysamfund i det gamle Ensted Sogn. Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.
Det har været forsøgt før uden held: Stubbæk er en af de få landsbyer i Aabenraa Kommune, der endnu ikke har et lokalråd. Men det skal der laves om på, mener to af byens ildsjæle.

Stubbæk: Forhenværende byrådsmedlem og formand for Enstedhallen, Else Gehrke Hansen, har tidligere forsøgt at få stiftet et lokalråd i Stubbæk, men den fornødne opbakning har ikke været der.

Nu har hun taget et nyt initiativ sammen med den nuværende formand for Ensted Idrætsanlæg, Gert Staugaard. De to er ved at gøde jorden for et fremtidigt lokalråd for hele det tidligere Ensted Sogn, hvor Stubbæk er hovedbyen.

- Vi har været rundt og snakke med folk - ikke kun i Stubbæk, mens også i de mindre byer, og det er mit indtryk, at der er interesse for sagen, siger Gert Staugaard.

- Der er både børnefamilier og folk, der er lidt ældre, som gerne vil være med, understreger han.

De to initiativtagere har indkaldt til stiftende generalforsamling i et nyt lokalråd torsdag den 7. november. Det foregår i den nye multisal ved Enstedhallen.

- Alle interesserede kan bare møde op, men man må da godt tilmelde sig på forhånd via Facebook, siger Gert Staugaard.

Annonce

Stiftende generalforsamling

Der er stiftende generalforsamling for Ensted Lokalråd i Enstedhallen torsdag den 7. november klokken 19.

Her er der mulighed for at lufte ideer og tanker om, hvilke opgaver et kommende lokalråd skal tage sig af.

Nye muligheder

Initiativtageren mener, at et lokalråd vil give både Stubbæk og resten af sognet nye muligheder for udvikling. Blandt andet fordi lokalrådet skal være talerør overfor kommunen og gøre politikerne opmærksom på ønsker og behov i det gamle sogn.

- Jeg har talt med formanden for vækstudvalget, Philip Teitje (V), om muligheden for at få lavet et udviklingsperspektiv og dermed få støtte til udvikling af området. Vi har også kontakt til kommunens landistriktscoach, Katrine Callesen, som deltager på mødet, fortæller Gert Staugaard.

Planen er, at lokalrådet undervejs kan nedsætte arbejdsgruppe, som kan tage sig målrettet af bestemte opgaver.

Det kan være at lave en folder til tilflyttere, lave hjemmeside med arrangementskalender eller tage sig af forbedringer af området ved Storedam i Stubbæk.

Formanden for Ensted Idræts Anlæg, Gert Staugaard, er blandt initiativtagerne til det nye lokalråd. Foto: Claus Thorsted
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce