Annonce
Esbjerg

Lokalrådsformand: Glæde - men stadig udfordringer for Gredstedbro

Annonce

GREDSTEDBRO: Malene Alsted er formand for Lokalrådet Ribe Nord og forælder til to børn på Gredstedbro Skole. Hun er særdeles glad for, at skolen med det netop vedtagne budgetforlig beholder sin overbygning - 7.-9. klasse - som følge af, at planerne om en samlet overbygningsskole i Ribe er skrinlagt af byrådet. Men Malene Alsted er ikke blind for, at der stadig er udfordringer for både Gredstedbro som by og for skolen.

- Vi har små årgange på de ældste klassetrin, så her kan det være svært at opretholde det faglige niveau, eksempelvis i et fag som tysk. Så her er der helt klart en udfordring for skolen. For Gredstedbro som by er vi i en situation, hvor der er vækst. Der bygges nye huse på Kærmarken, og der er vækst i Vilslev, og både i lokalrådet og i Borgerforeningen, hvor jeg også har siddet i bestyrelsen, arbejder vi for at understøtte den vækst, siger Malene Alslev.

- For Gredstedbro som by betyder det meget, at vi bevarer overbygningen, og det samme gør det for idrætsforeningen, hvor vi til gymnastik, fodbold og håndbold har stor søgning af børn på alle alderstrin, siger lokalrådsformanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce