Annonce
Esbjerg

Lokalrådsformand om elmaster ved Endrup: Jeg fatter ingenting

Energinet har foreslået at nedgrave kabler som en del af linjeføringen ved Endrup, men lokalrådsformand Johannes Schmidt forstår ingenting af, hvorfor der skal opføres store elmaster igennem et Natura 2000-område langs Sneum Å, ligesom han er utilfreds med Energinets kommunikation overfor områdets borgere. Den stiplede linje på kortet er den nedgravede strækning. Illustration: Energinet
Formand for Endrup Lokalråd, Johannes Schmidt, forstår ingenting af, hvorfor Energinet har valgt at pløje linjeføring af kommende elmaster igennem Natura 2000-naturområde langs Sneum Å, og samtidig ikke har informeret alle borgere i området. Energinet kalder manglende information for en beklagelig fejl.

Endrup: Da det tirsdag morgen stod klart, hvordan Energinet havde planlagt linjeføringen af kommende elmaster fra grænsen til Endrup, var der i første omgang tilfredshed hos byens lokalrådsformand, Johannes Schmidt.

- Kablerne graves ned omkring Endrup som vi havde ønsket og håbet, og derfor glæder jeg mig selvfølgelig på borgerne i Endrups vegne, siger Johannes Schmidt.

Men her hører de positive vendinger så til gengæld også op.

- Jeg havde da ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at man ville stille elmaster op i den natur, vi har i området syd for byen. Det er jeg totalt uforstående overfor, siger Johannes Schmidt, der henviser til det store Natura 2000-område omkring Sneum Ådal syd og sydøst for Endrup.

- Jeg var helt sikker på, kablerne ville blive gravet ned her, og hvordan man kan grave kabler ned omkring beskyttet naturområde ved Kongeåen men ikke her, forstår jeg ingenting af, siger Johannes Schmidt, der også kalder det uforståeligt, at ikke alle i området havde fået brev fra Energinet på forhånd.

- Jeg er trist på de beboeres vegne. Hvorfor ringer de ikke eller sender brev i e-boks? For mig indikerer det, at de ikke har styr på ret meget, for det er ikke første gang, det er galt med kommunikationen, siger han.

Annonce

Dialogmøder

Mandag 23. september inviterer Energinet til dialogmøde på Endrup Kro, hvor berørte borgere kan møde op mellem kl. 15.30 og kl. 20.00 og få svar på spørgsmål vedrørende linjeføringen. Der vil i alt blive otte dialogmøder i perioden fra 18.-24. september i Varde, Bredebro, Holstebro, Ribe, Tarm, Endrup, Videbæk og Tønder, hvor medarbejdere fra Energinet vil stå til rådighed for én til én samtaler med berørte borgere. Der er dermed ikke tale om egentlige borgermøder. Disse vil finde sted senere i foråret 2020.

Beklager meget

Syd for Endrup er natur- og miljøkonsulent Lars Brinch Thygesen en af de borgere ved Sneum Å, der får elmasterne helt tæt på sit stuehus. Han har brugt et halvt liv på at forskønne og udvikle sin 60 hektar store naturgrund, der ved Sneum Ådal er habitatområde med fredningskendelser, er EU-beskyttet og levested for blandt andet snæbler, oddere og lampretter og er et yndet lystfiskerområde for folk fra ind- og udland. Nu får han master 130 meter fra stuehuset, men Lars Brinch Thygesen ønskede tirsdag ikke at kommentere linjeføringen, men han forstår ikke, hvorfor han intet har hørt fra Energinet, fordi han tog det som et forsigtigt tegn på, at hans ejendom ikke ville blive ramt.

- Jeg er så træt af Energinet. Vi har intet hørt, og de bliver bare ved med at tisse på os, siger Lars Brinch Thygesen.

Hos Energinet fortæller projektleder Christian Jensen, at der tirsdag 3. september blev sendt brev ud til alle berørte borgere langs hele linjeføringen. Han kan ved nærmere eftersyn se, at der også er sendt brev til Lars Brinch Thygesen, og han beklager meget, at brevet af en eller anden årsag aldrig er nået frem.

- Vi har vurderet, at den bedste måde at give alle besked på, er ved at sende et brev med PostNord. Hvis myndighederne sender breve ud, kan de sende besked til borgeres e-boks. Det kan vi ikke gøre her, da det er Energinet, der sender. Vi har også tidligere fået kritik for at bruge e-boks i projekter, fordi det var for upersonligt og fordi ikke alle læste deres e-boks, siger Christian Jensen.

En anden mening

Christian Jensen giver også en forklaring på, hvorfor der kommer elmaster igennem Sneum Å som Natura 2000-område, når kablerne graves ned i Natura 2000-områder øst for Ribe og ved Kongeåen øst for Gredstedbro.

- Jeg er helt med på, at Sneum Ådal er et flot naturområde, men flere ting har været afgørende for vores beslutning. Det er både i forhold til enkeltboliger i områderne, men også ud fra det udpegningsgrundlag, der har været for Natura 2000-områderne, siger Christian Jensen.

- Dette er vores udspil til en linjeføring, men dermed siger vi ikke, at det er sådan det bliver. Det kan være, at der er miljømyndigheder, der har en anden mening, som vi så tager til efterretning, siger Christian Jensen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce