Annonce
Esbjerg

Lokalrådsformand smed nyhedsbombe på visionsmøde mellem borgere og byrådspolitikere

Lokalrådsformand Torben Kjær Andersen smed en nyhedsbombe på visionsmødet på Nørretorv. Foto: Martin Wilde
Stor privat udstykning på vej i det nordlige Bramming. Nyt Nørretorv ”indviet” med besøg af ni byrådsmedlemmer.

BRAMMING: Det blev lokalrådsformand Torben Kjær Andersen, der stod for nyhedsbomben, da ni byrådspolitikere på deres visions-diligence rundt i hele kommunen onsdag nåede til Bramming. Her var mødet sat på det flot renoverede Nørretorv, som på den måde blev indviet med bravour.

Mens Helle Dinesen fra Barista Kaffe i Esbjerg bryggede kaffe i udvalg, og kommunens folk linede op med vand, bolsjer og pjecer om Vision 2025, detonerede Torben Kjær Andersen bomben fra torvets scenepodie:

- Vi kan jo godt bruge nogle flere byggegrunde, fordi det er her i Bramming, udviklingen også sker. I nær fremtid kommer en privat udstykning fra Gartneriet Vesterled på Tværsigvej til salg. Her kan blive mellem 50 og 60 grunde i flot natur tæt på søen og med rig mulighed for at tænke både grønt og bæredygtigt, sagde han.

Annonce

Gartnerigrunden

Der blev pludselig stille. Lydhørheden skærpedes hørbart: Gartnerigrunden blev der sagt. Men mener manden ikke planteskolegrunden?

Der var gang i kaffevognen. Foto: Martin Wilde

Og nej. Han mente og mener gartnerigrunden ude ved de store drivhuse på Tværsigvej ud mod Brammingborgvej. Det er grunden på og omkring de store drivhuse ved Tværsigvej, hvor der i årenes løb er produceret kvalitetsplanter til udplantning i millionvis, det handler om.

- Lokalrådet var inviteret til møde med ejerne og deres arkitekt forleden. Vi fik en fin præsentation af projektet, og nu håber vi alle, at kommunens folk går i gang med de fornødne forberedelser allerede inden sommerferien, lød det fra en optimistisk Torben Kjær Andersen.

Tre nye butikker i Midtbyen

Før de ganske vist få borgerdeltagere i visions-mødet – vel 20-25 stykker – begyndte at snakke fremtid for Bramming, havde Torben Kjær Andersen også udtrykt optimisme:

-Vi praler jo ikke her i Bramming. Vi nyder bare vores by sådan i al stilhed – og glæder os over, at vi har sagt velkommen til tre nye detailbutikker her i midtbyen inden for kort tid: Skechers i Nørregade, JA Profil på N.A. Jørgensens plads og Marskandiseren nede i den anden ende af Nørregade, sagde han og fortsatte:

- Det boblende erhvervsliv mod vest ved Industrivej og Vardevej har det trangt med udvidelses-muligheder, så her skulle vi gerne have udlagt nogle erhvervsområder. Med vores placering tæt på motorvejen skulle vi jo nødig løbe tør for erhvervsgrunde til hverken mindre eller større virksomheder, sagde lokalrådsformanden, der gerne snart ser noget konkret action på det felt.

Debat og livlig snak

Og så minglede deltagerne ellers ivrigt med både byrødder og forvaltningsfolk. Udover nyhedsbomben blev der snakket ”generationernes by” på planteskolegrunden, mere liv i Kultur- og Fritidscentret, men hvordan? Vore to folkeskoler – skal de ikke lige have et løft? Og skal vi ikke have et par padelbaner?

Karina Rimmen i samtale med byrådsmedlemmerne Anne Marie Geisler (R) og Susanne Dyreborg (DF). Foto: Martin Wilde
Karen Sandrini (S) i snak med en borger. Foto: Martin Wilde

Så var der også mange store smil og anerkendende ord for de byfornyelses-projekter, der skrider godt og flot frem – og som Nørretorv jo er ét af. Byplanlægger Kristine Dagnæs-Hansen, der hver onsdag er udflyttet fra Rådhuset i Esbjerg for at være til rådighed på  Banegården i Bramming – havde helt sikkert en god dag. Hun har nemlig i flere år koordineret og sagsbehandlet projekterne og er ved at være et kendt onsdags-ansigt. Og nu er resultatet synligt rundt i byen.

Byrådsmedlem Jørn Boesen Andersen (SF) og lokalrådsformand Torben Kjær Andersen. Foto: Martin Wilde
Dedr disktueres og deles vision er på Nørretorv. Foto: Martin Wilde
Byrådsmedlem Henning Ravn (V) i samtale med en borger. Foto: Martin Wilde

Og så er det torsdag sidst på eftermiddagen, der er visions-træf på Købmandstorvet i Vejrup.

Politikerne

De ni politikere, der i skjorteærmer, kommunale veste med logo og i sommerhumør deltog i visions-træffet i Bramming var: Ulla Koman-Mejer (S), Bramming, Nini Oken (S), Ribe, Karen Sandrini (S), Ribe, Henning Ravn (V), Bramming, Hans-Erik Andersen (V), Gørding, Kurt Bjerrum (V), Jernvedlund, Susanne Dyreborg (DF), Lifstrup, Jørn Boesen Andersen (SF) og Anne Marie Geisler Andersen (R).

Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten her

Esbjerg For abonnenter

Lokal tatovør bag verdens største salon ånder lettet op efter EU-chok

Danmark

Lørdagens coronatal: Igen over 1200 testet positiv

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Fra mobbe-offer til skarp politiker: Derfor kan du ikke længere høre borgmesteren skændes med De Konservatives frontkvinde

Esbjerg For abonnenter

Brolægger konkurs: Konflikt om mangeårig ansats sygdom fik ejer til at trække stikket

Tønder

Markant politisk sejr førte ikke til genvalg: Da Henrik vandt, blev han vraget

Erhverv

Selvstændig ønsker bedre vilkår for iværksættere: - Fritag os for moms og skat

Navne

Ny butik: Christian vækker gammelt håndværktøj til live

Sønderjylland For abonnenter

Rikke Thomsen er ude med nyt album på sønderjysk: - Dialekten har været min trygge ramme, som jeg altid har kunnet tage med mig

Team Esbjerg

To point på udebane i Champions League: Team Esbjerg var i total kontrol, men til sidst blev det lige lovlig spændende

EfB

Hold da op en nedtur: Esbjerg lukker mål ind i de døende sekunder og taber 2-1 på eget græs - se videoanalysen

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

EfB

EfB-målscorer efter lørdagens dukkert: En vildt skuffende følelse

EfB For abonnenter

EfB's nye målmand var sønderknust:  - Det her er lige til at tude over

Sønderborg For abonnenter

Tidligere fejl udløser sur-smiley til hostel: - Det her er bittert

Annonce