Annonce
Læserbrev

Lokalredaktøren sætter igen sporerne på sine ridestøvler

Læserbrev: Det er da helt utroligt, som lokalredaktør Bjarne Lindquist Bentsen sætter sporerne på sine ridestøvler i sin ubændige trang til at forsøge at hænge Dansk Folkeparti, især mig, ud. Fred være med det.

Det seneste forsøg på at hænge mig ud er, at jeg har udtalt, at jeg gerne ser afholdt et møde med budgetforligspartierne til drøftelse af det høringssvar til budget 2020, som Seniorrådet har sendt til byrådet

Det udtalte jeg på en telefonisk forespørgsel til en af lokalredaktørens journalister, men jeg understregede samtidig, at ændringsforslag, såfremt det måtte komme på tale, kun fremsættes, såfremt alle vi forligspartier er enige herom.

Kort tid efter konstaterer jeg så, at Venstre, Soc.dem. og SF udtaler, at de ikke ser nogen grund til, at vi holder et møde om Seniorrådets høringssvar.

I loyalitet til vi forligspartiers aftale om kun at fremsætte ændringsforslag, såfremt vi alle er enige herom, har jeg frafaldet ønsket om et møde med forligspartierne om Seniorrådets høringssvar, selvom jeg havde fundet det naturligt.

Hvorom alting er, har jeg derfor meddelt borgmesteren, at vi i DF ikke er tonedøve, at vi naturligvis står ved det indgåede budgetforlig, og at vi ikke ønsker, at der indkaldes til et formålsløst møde mellem forligspartierne om sagen.

Et helt andet ønske i sagen er, at lokalredaktøren stopper sin politisering og undlader de nedsættende subjektive bemærkninger, og at han sætter sig ordentligt ind i sagen.

Men ok - noget skal han selvfølgelig bruge sine sporer og ridestøvler til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Labrador på udflugt: Hvem savner Elvis

Annonce