Annonce
Kolding

Ønske til ti millioner: Lokale vil have tunnel under jernbanen i Vamdrup

På kortet ses Kinotorvet (det hvide felt), og det røde kryds markerer, hvor omtrent man kunne ønske sig, at en tunnel skal gå under jernbanen. Den kommer til at forbinde Kinotorvet og det nye grønne strøg med den del af byen, som ligger modsat skinnerne. Bygningerne med de røde tegltag er netop blevet fjernet, her lå værtshuset Spor 3 tidligere. Foto: Google Maps
I næste uge holder Kolding Kommune og Vamdrup Byforum et møde med Banedanmark. På dagsordenen er et lokalt ønske om at lave en gang- og cykeltunnel under jernbanen. Den skal forbinde byen bedre.

Vamdrup: Om en årrække får cyklister og fodgængere måske mulighed for at passere jernbanen ad en nyanlagt tunnel, som skal forbinde den nordlige del af Vamdrup med den sydlige.

Den plan, som er på bordet, beskriver en tunnel, der går under skinnerne lige omkring Kinotorvet og rammer Søndergade på den modsatte side.

- Sådan en tunnel ville skabe en meget bedre forbindelse mellem bydelen, fastslår Helge Paulin, der er formand for Vamdrup Byforum:

- Tunnellen vil skabe en mere sikker skolevej for de små cyklister, og den vil gøre det mere attraktivt at bo på begge sider af jernbanen. Dem fra den nordlige side vil få en lettere og mere spændende adgang til Kinotorvet og det grønne strøg ud mod Margrethelund, som vi er ved at få lavet i området.

Annonce

Det vil kræve en del forberedelse hos Banedanmark, så vi har fået at vide allerede, at hvis vi kommer med en ansøgning, så kan der godt gå mellem to og fire år, inden arbejdet rent faktisk kan begynde.

Helge Paulin, Vamdrup Byforum

Mange hensyn at tage

Planerne om en ny tunnel er på dagsordenen, når Vamdrup Byforum og Kolding Kommune i næste uge mødes med Banedanmark.

Her bliver man præsenteret for, hvordan en tunnel rent teknisk vil kunne gennemføres. Blandt andet kan man ikke blot forlænge Parcelvej, for så vil tunnellen ramle direkte ind i en mast ved jernbanen. Vejen er altså nødt til at slå et sving, så den passerer under jernbanen midt mellem to master langs banen.

- Der er mange tekniske hensyn at tage. Der er også mange forhold, som handler om, at byggeriet undervejs får indflydelse på trafikken af både gods og passagerer. Det vil kræve en del forberedelse hos Banedanmark, så vi har fået at vide allerede, at hvis vi kommer med en ansøgning, så kan der godt gå mellem to og fire år, inden arbejdet rent faktisk kan begynde, siger Helge Paulin.

Ti millioner

Og så er der lige økonomien. Banedanmark har erfaring fra et tilsvarende projekt i Middelfart, og her lød regningen på ti millioner kroner, som skal betales af Kolding Kommune.

- Dem kan vi eventuelt få ved at spare op af de midler, som er afsat til centerbyerne. Så kunne man måske nå en pulje på ti millioner kroner i løbet af en kortere årrække. Det må vi tale med politikerne om, når Banedanmark har forklaret os, hvordan man rent teknisk kan løse opgaven, siger Helge Paulin.

Spor 3 er væk

Tunnelplanerne føjer sig til det omfattende arbejde, der allerede er i fuld gang med at gøre området omkring Vamdrup Kino mere spændende.

Det nye Kinotorv er for længst indviet, og man har netop afsluttet arbejdet med at nedrive de tre bygninger ved Kinovej, hvor værtshuset Spor 3 har haft til huse. Den plet, som nu er efterladt her, skal blandt andet anvendes til parkeringspladser og beplantning.

- Detaljerne skal vi tale om på et møde med kommunen den 26. september, oplyser Helge Paulin.

Også et maskinhus, der ligger ved Parcelvej, er overtaget af Kolding Kommune og skal også rives ned, så der bliver plads til et nybyggeri. Der skal også laves en sti, som fører forbi det kommende nybyggeri og videre ud mod stadiongrunden og Margrethelund.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce