Annonce
Trekantområdet

Lokalt arkiv hylder NIK i fodboldudstilling: - Det har været et stort puslespilsarbejde

Billeder og avisudklip fortæller frem til september næste år historien om Nørre Aabys nu 90 år gamle idrætsklub hos det lokalhistoriske arkiv i Rolund. Foto: Søren Gylling
Til åbent hus hos Nørre Aaby, Udby og Føns' Lokalhistoriske Arkiv lørdag stod den både på fremvisning af en ny udstilling i anledning af Nørre Aaby Idrætsklubs 90-års fødselsdag og af arkivets komplette samling af Middelfart Venstreblad.

Rolund: Lørdag var der travlt på det lokalhistoriske arkiv i Rolund, der beretter om fortiden i både Nørre Aaby, Udby og Føns.

For det første blev Arkivernes Dag fejret med åbent hus, og for det andet var det lokale arkivs i alt otte frivillige klar med en ny udstilling om Nørre Aaby Idrætsklub i anledning af klubbens 90-års fødselsdag.

Her havde de fyldt en væg med opslagstavler med både avisudklip, fotografier, spillelister og sågar en tipskupon fra en kampdag i 1964.

- Det tager et par måneder at lave al den research, og det har været et stort puslespilsarbejde, fortæller Hans Jørgen Andersen, der er lokalhistoriker på arkivet.

Han har selv brugt en del tid på at tage fat i lokale for at høre, om de har ligget inde med noget til den historiske fodboldsamling, og her er der heldigvis mange, der er bidt på.

- Det her er vores allesammens historie, konstaterer Hans Jørgen Andersen.

Annonce

Fik det sidste bind

En af arkivets helt store samlinger består desuden af udgaver af Middelfart Venstreblad fra 1896 til 1988.

For nylig dukkede et nyt bind op, idet Martin Rasmussen fandt det på loftet hos sine forældre og kom forbi Fyens Stiftstidende og Melfar Postens redaktion med det.

Derfor kunne arkivet ved åbent hus-arrangementet nu fremvise en komplet samling af bladet til de fremmødte.

- Nu er det (det sidste bind, red.) kommet hjem, og det er vi utrolig glade for, siger Hans Jørgen Andersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Kolding

Død mand blev glemt i sin lejlighed: Ingen vil tage ansvaret

Annonce