Annonce
Tønder

Lokalt motionsløb er udsolgt: Nu er det udsat

Pandekageløbet, der skulle have været afviklet den 5. april, er nu blevet udsat. Arkivfoto: Timo Battefeld

Møgeltønder: Pandekageløbet, der skulle have været afviklet i og omkring Møgeltønder den 5. april, bliver ikke gennemført på grund af coronakrisen.

Løbet er dog ikke aflyst, men udsat.

- Jeg synes, at vi skal have fornøjelsen en anden dag, fortæller arrangør Karen Svendsen.

Løbet har start fra hendes hjem i Møgeltønder, og årets udgave byder på distancer på fem, ti og 15 kilometer samt et halvmaraton og et helt maraton.

260 løbere havde tilmeldt sig pandekageløbet.

- Der var udsolgt. Det har det været i flere måneder, fortæller Karen Svendsen, der ikke har lagt sig fast på en ny løbsdato.

- Jeg melder en ny dato ud, når vi må løbe sammen igen, fortæller hun.

- Jeg havde faktisk tre, der skulle løbe deres nummer 100 halvmaraton denne gang, så de må så vente med at få det fejret, fortæller arrangøren.

Når en ny dato for løbet er fundet, vil de tilmeldte modtage et link, hvor de kan vælge enten at løbe med på den nye dato eller få pengene retur - dog minus det gebyr, der er betalt ved tilmeldingen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Svenske coronadødstal kan være dobbelt så høje som hidtil antaget

Annonce